StrengeTider_1943-49

Midt i en mørketid 89 En beretning fra Stevnsgade skole, nedskrevet i 1946, beskriver værnemag­ tens beslaglæggelse af skolen: ”Så kom de med store læs halm. Skolebordene blev flyttet ud på gangene, og på alle gulve blev der lagt halm. Alt var klart til at modtage invasionen (...) Gamle koner og mange småbørn døde. Lig­ vognen kom flere gange om ugen”, forklarer skolens leder Detlef Boolsen.6 Skoleinspektør Claus Moldt fra Holsteinsgade skole beskrev i 1946 situa­ tionen således: "Sløve og apatiske gik de rundt, uden et smil, indrettede sig bedst muligt. Selv på børnenes ansigter var smilet stivnet (...) Ejendomme­ ligt var det at se dødsfaldenes virkninger på børnene. Eller rettere manglen på virkning. Bortkørslen af ligene, hvortil de ofte var tilskuere, lod dem aldeles upåvirket, hvis det da ikke netop var deres pårørende”.7Holsteinsgade skole var den første københavnske skole, der blev beslaglagt til flygtninge den 11. marts 1945.8 Ved befrielsen i maj 1945 anslog Statens civile Luftværn, at der nu be­ fandt sig 244.493 tyske flygtninge, indkvarteret i 1101 lejre, i hele landet. Storkøbenhavn rummede 92.565 af disse flygtninge, fordelt i 151 lejre.9 Forhold i flygtningelejrene Den tyske værnemagt overlod efter befrielsen flygtningelejrene til deres egen skæbne. Den 8. maj 1945 pålagde Statens civile Luftværn landets luftværns- chefer at overtage flygtningeforsorgen.10 I København blev det i praksis Vig­ go Mortensens ansvar. Han var sekretær i Belysningsvæsenet og blev nu dag­ lig leder af Luftværnschefens flygtningeforsorg. Som noget af det første sendte Luftværnschefen en mindre hær af Sani­ tetstjenestens tilsynsførende læger ud for at undersøge forholdene i de man­ ge lejre i Storkøbenhavn. Ved de første besøg den 8. og 9. maj 1945 var de udstyret med fortrykte skemaer, som senere afleveredes til Sanitetstjenesten. Myndighederne var specielt interesseret i dødsfald, epidemiske sygdomme som f.eks. tyfus og difteri, lejrenes hygiejniske forhold, deres belægningsfor­ hold og forsyning med fødevarer. Man spurgte derimod ikke om flygtninge­ ne fik mad nok, eller om sygdomme skyldtes fejl- eller underernæring. Ind­ beretningernes oplysninger har en meget forskellig karakter og efter alt at dømme har den enkelte læges egne forestillinger om, hvorledes de korrekte forhold burde være, spillet ind på besvarelsernes udformning. Nogle angav summarisk, hvordan forholdene var. Andre blev tilsynela­ dende påvirkede af, hvad de så og gav fyldige beskrivelser af både lejr og døds­ fald. Enkelte anførte ligefrem, hvor mange dødsfald - specielt blandt børn - der havde fundet sted i lejren siden dens oprettelse. De fysiske forhold for flygtningene i lejrene på skolerne var generelt gode. Claus Moldt forklarede i 1946, at "Skolen var ideel også til dette formal