StrengeTider_1943-49

6

Peter Henningsen &Rasmus Manager behandling afde tyske flygtninge, som idag forekommer såkritisabel. En krigvarerlængere end den periode, hvori der finder aktive krigshand­ linger sted. Forud for en krig finder der ofte hektiske diplomatiske forhand­ lingersted,og efterfølgendeskalskårene klinkes. Der skalgøres op og betales bod. De tyske flygtninge, der i takt med sovjetiske troppers hastige frem­ march på østfronten allerede var strømmet her tillandet før krigens afslut­ ning, og de mange, der siden ankom, kom tilat betale prisen for det tysker­ had, dervarblevetopsparethos den danske befolkning ide fem ”forbandede” år. Det erkedeligehistorieratblivemindet om, når man gernevilbefinde sig på ”det godes” parti, men det er på den anden side også psykologisk forstå­ eligt, atman handlede, som man gjorde. Og det er nok et åbent spørgsmål, om ikke Danmark villereagere på samme måde idag. Den tyske civilbefolkning, der havde hjulpet Hitler tilmagten, blev selv ofrefornazismens ugerninger, og forsejrmagternes opgør med nazismen. Og den pristyskernemåtte betale, blevpå mange måder ligesåhøj, som den pris jøderne og slaverne idet besatteØsteuropa måtte betale: millionerafdøde, et udbombet land og sjæleligesår,der næppe lodsighele. Læg dertil,attyskerne iårtierefterkrigsafslutningen blevlagtforhad over altiEuropa, iRusland og iUSA. En gæld, der stadigafdrages på her efterårtusindskiftet. De tyske flygtninge blev ofre fordanskernes kollektive tyskerhad. Et had, der kun sjældentgav plads tilatbetragte den enkelte tyskersom etmenneske med menneskelige behov. Stuvet sammen iflygtningelejre, iskoler, ihaller og isærligt indrettede lejre, måtte flygtningene tåle omgivelsernes uvilje og dog være lykkelige fortrods altatvære sluppet ud afdet sønderbombede Va- terland. Som Kirsten Lylloffog UlfKyneb viserdet ideres bidrag, betalte de tyskeflygtningeiDanmark en oftehøj prisforderes nationalebaggrund. Det gælder isærde små børn, der afmangel på ordentligog tilstrækkeligernæring bukkede under for ellers ordinære sygdomme, der nemt kunne have været behandlet itide. Men viljen var ikke tilstede. Hvorfor skulle disse tyskere, der havde været skyld iså mange ulykker, have særbehandling, når også det danske folkled mangel på basale levnedsmidler? Det er først og fremmest lægen Kirsten Lylloff, der siden har taget en ph.d.-grad ihistorie ved at undersøge de tyske flygtninges forhold iDan­ mark, der har satdenne ubelejlige problematik på dagsordenen. Det har tid­ ligereværet en fremherskende opfattelse, at de tyske flygtninge blev behand­ letgodt ide danske flygtningelejre. Slet så enkelt er billedet ikke. Det viser Kirsten Lylloffikke alene isinemange tidligerebidrag tilde tyske flygtninges historie, men også isin artikel idenne bog, der handler o m børnelejren på det nedlagte militære fort ved Kastrup på Amagers østside. Kirsten Lylloff