StrengeTider_1943-49

Småpatrioter 77 get læsende, ud over hvad der skal læses til skolearbejdet. Almindelige dag­ blade eller illegale blade har antageligt heller ikke indgået regelmæssigt i deres hverdag. Hvis familien har været samlet om radioen med nyheder på dansk fra BBC eller danske nyheder fra Sverige, har det i højere grad været en kilde til påvirkning. Radioen er nævnt i en enkelt beretning. I en senere barndoms­ erindring i anden sammenhæng hedder det: ’’Krigens forløb fulgte vi med i gennem radioen. Min viden var stykket sammen af det, jeg fik fortalt af ga­ dens større børn, mine forældre, min yngste bror og hans kammerater”.25 Skolens skemalagte indhold har på forskellige måder forstærket den nationale dagsorden. Der blev sunget mere end tidligere og mange lærere har bevidst eller ubevidst lagt et forøget nationalt budskab i deres aktiviteter med bør­ nene.26 Den mangel på disciplin og tilpasning, som lærere og skribenter talte så bekymret om, kan ikke bekræftes ud fra de 14-åriges stile. Ifølge deres egne beretninger tilpassede drengene sig forældre og lærere i det omfang, det var nødvendigt at tilpasse sig. Familien var vigtig, skolen noget mindre betyd­ ningsfuld, og i øvrigt var de på vej mod et liv på egne vilkår. I løbet af fa må­ neder eller højst halvandet år ville de være på arbejdsmarkedet, men også her undergivet voksen autoritet som læredrenge eller arbejdsdrenge. De tog ti­ dens nationale læresætninger og værdier til sig uden forbehold. Værdier, som også indebar en lidt mindre tilbøjelighed til at acceptere, hvad der var dikteret oppefra, uden indvendinger. At der blev ’’strejket” for at få undervisning under bedre vilkår kan - set med eftertidens øjne - vel dårligt betegnes som et bekymrende udtryk for slaphed, selvom der måske også i strejken lå en anti-tysk markering overfor de tyske flygtninge. Men heller ikke her adskilte børnene sig fra de voksnes opfattelser. I stilene fra 3. fri mellem på Strandvejsskolen fremstår oplevelser­ ne under besættelsen, når de ses kort efter begivenhederne, først og fremmest som et ’’krydderi” i en hverdag, hvor meget var bestemt af de voksne. Dren­ gene har i deres skildring af deres deltagelse i dramatiske og farlige begiven­ heder skabt sig selv en plads i det nationale fællesskab.