StrengeTider_1943-49

Småpatrioter

75

Befrielsesaftenen Befrielsesaftenen optræder i flere beretninger. Væsentlige træk i beretninger­ ne er befrielsesbudskabet fra BBC, og på gaden ses Dannebrog og Stars and Stripes. Far har pludselig frihedskæmperarmbind på og maskinpistol, han har travlt, men er nu en overordnet og betydningsfuld del af begivenhedsforlø­ bet. Set fra drengesynsvinklen kunne far næppe nå højere i denne situation, og sønnens identifikation med faderen ikke være stærkere. Det personlige og det nationale faldt her sammen i en grad, der betød, at forløbet gjorde et sær­ ligt stærkt indtryk. Emmy fra Bellahøj har flere detaljer med i sin skildring af befrielsesaf­ tenen, der er skrevet tættere på begivenheden og har tydelige litterære træk. Emmy er oprigtig betaget og bevidst om aftenens erindringsbetydning og nationale karakter. Ministertaler, frihedssangen, biler med frihedskæmpere, hvoraf hun endda kendte nogle. Hun er i højere grad end de yngre drenge bevidst om stilenes modtager og den distance til privatlivet, som begivenhe­ derne lægger op til. Fjenden Fra den 5. maj arresterede frihedskæmperne Hipo’er og Gestapo’er, som spyt- tes i ansigtet af folk, der stimier sammen. Det angives registrerende. Sådan var det bare, og de var jo landsforrædere. Et godt stykke tid tidligere har nogle drenge set en indbydelse til et nazi­ møde, og to drenge opsøgte sammen Strandvejen 320, National Socialistisk Ungdoms (NSU) hovedkvarter. Her var det igen trangen til at opsøge det farlige og gøre sig til en del af det patriotiske fællesskab, der var det styrende motiv. Mødesedlerne smides ind i haven, NSU’ene truer med pistoler. En anden dreng angav som en selvfølgelighed, at en person i lokalområdet var kendt som nazist. Selvom vi er i storbyen, er der, set fra drengenes synsvin­ kel, relativ nøje kendskab til kvarterets beboere. Det understreger kvarterets landsbykarakter. På en tur i Frihavnen med de voksne ses et flygtningeskib på tæt hold, og nogle flygtninges lig, der smides på kajen og senere læsses på en vogn. Her reageres for en gangs skyld med afstandtagen. Alt i alt er der hos drengene ingen tvivl om, hvem der stod udenfor fællesskabet og hvem der var med. De 14-åriges erindring om besættelsen Når drengene går ud over det selvoplevede og kommenterer krigen, besættel­ sen og det overordnede univers, så antager de det ideologiserede voksensprog. Patriotiske betegnelser og forestillinger er generelle og officielle, og det er ty­ deligt, at de har fæstnet sig gennem perioden fra maj 1945 til januar 1946.