StrengeTider_1943-49

Palle Roslyng-Jensen

6 8

heltene i røvere og soldater-legene derfor typisk være skiftet ud med friheds­ kæmpere eller engelske soldater. Den nationale og pro-allierede vinkel kunne også komme frem, når der blev leget ’’krig”. Deltagerne repræsenterede her krigsførende nationer og med et stykke kridt eller en pind erobredes land fra de øvrige deltageres landområder, efter at de var overvundet ved kast med en bold. Ifølge flere beretninger var legen ret udbredt under besættelsen, og det har sikkert kunnet knibe at finde kammerater, der ville være ’’Tyskland”, og det nyttede ikke noget at finde en deltager fra en dansk nazistisk familie. Dem legede man ikke med fra et tidligt tidspunkt. Børnene trak kridtstregen mellem ”dem” og ”os” endnu tydeligere end de voksne.16 Strandvejsskolen og 3. fri mellem De børn, der indgår i Holbølls materiale, er næsten på vej ud af skolen og ind i voksenlivet. Holbølls klasse var en 3. fri mellemskoleklasse (dvs. det ottende skoleår). En ren drengeklasse i overensstemmelse med den konsekvente køns­ deling i Københavns Kommunes Skolevæsen. Drengene var i januar 1946 typisk 14 år gamle. De fleste befandt sig i deres konfirmationsår eller i året efter konfirmationen. I Københavns Kommune deltes børnene på det tidspunkt i to lige store grupper efter 5. klasse. Halvdelen i eksamensmellemskolen og halvdelen i den fri mellemskole. Undervisningspligten standsede normalt efter 7. klasse, og relativt mange af eleverne i fri mellem forlod skolen efter 7. klasse. 3. fri mellem er således for de fleste et frivilligt år. Det er også årsagen til den for­ holdsvis beskedne klassestørrelse på 20-24 elever. I de klassetrin, hvor under­ visningspligten fuldt ud var gældende, var det normalt med omkring 30 i klasserne. I den fri mellemskole ville næsten alle drengene have forladt skolen efter 3. fri mellem, men praksis var, at hvis der dukkede en god læreplads op, så sluttede skolegangen med det samme. I modsætning til i besættelsens før­ ste år var der gode beskæftigelsesmuligheder i 1944-45, og lønningerne var på vej op. En del store drenge kunne derfor også have været fristet af mulig­ hederne for et job med pæn løn.17 Skolen lå på ydre Østerbro lige bag Sionskirken og op ad Østre Gasværk og Øresundshospitalet. Indtil 1938 hed den ’’Skolen ved Østre Gasværk”, men omdøbtes til det mere prætentiøse navn ’’Strandvejsskolen”. Skolens ho­ vedbygning var opført i 1897 i en statelig stil, der kan betegnes som nyre­ næssance. I beretninger om opvækst i 1930’ernes og 40’ernes København er de enkelte kvarterer, herunder Østerbro, beskrevet som små landsbyer i stor­ byen, og der var et skarpt skel mellem det fine indre Østerbro og ydre Øster­ bro.18Ydre Østerbro var et arbejder- og funktionærkvarter med mange 2 eller 2Vi værelses lejligheder, på hovedstrøgene også større lejligheder med en mere