StrengeTider_1943-49

66

Palle Roslyng-]ensen gås, at børnene har faet udløsning iforskellige drengestreger, der efterhån­ den mange steder har udviklet sig ien yderst uheldig retning”.9Særlig næv­ nes børns deltagelse isortbørshandel. IUndervisningsministeriets Årbog for 1944 blev børnene karakteriseret som ’adspredte, flygtige, urolige, støjende og frække”.10 Det kan lærer Holbøll bekræfte isin egen beretning. Under­ visningen på Strandvejsskolen var suspenderet fraden 2. indtil den 23. maj 1945. Da eleverne mødte igen, fandt Holbøll, at de var ’urolige og vanske­ lige at holde tilarbejdet”,og senere ”at drengene er mere tvære og modvil­ lige,vanskeligereatrokke, end de varitidligeretider”.Rent galtblevdetefter sommerferien, hvor eleverne iottedage strejkede iprotest mod den fortsatte beslaglæggelse afderes skole tiltyske flygtninge. En sådan selvtægt var nær­ mest heltuforståeligforen ældrelærer,og ettydeligtbevispå, atogsåbørnene havde taget kollektive aktioner iform afstrejker og demonstrationer tilsig, på samme måde som de voksne havde gjort det under og lige efter besættel­ sen. Det ervanskeligt idag at fastslå, o m børnene faktiskvar ’mere tvære og modvillige” end tidligere, men det gennemsnitlige antal forsømmelsesdage stegfra 13,5 dage pr.elevi1943 til15,8 dage i1944.1 Det erisigselvettegn på, atdervarændringer ihverdagens vilkår. Det ergivet,aten række familier havde vanskeligere kår materielt og tryghedsmæssigt end tidligere. Arbejds­ løsheden var høj ibesættelsens første år,en del fædre var ibesættelsens sidste år arresteret, flygtet tilSverige, ellerde var eftersøgt og gået ’under jorden”. Endnu flerevarpå arbejde iTyskland, ibefæstningsværkerne og flyvepladser­ ne iJylland elleribrunkulslejre og tørvemoser rundt o m ilandet. Det smit­ tede utvivlsomt afpå børnene ide pågældende familier. Også holdningen til børnene var under ændring under besættelsen. De friere opdragelsesidealer og skoleformer i 1930’erne blev presset tilbage, og der var bemærkelsesvær­ digtmange indlæg iaviserog tidsskriftero m opdragelsesproblemer, hvor der udtryktes bekymring forbørnenes disciplin og nationalfølelse.12 Det er tydeligt, at det imange afde sene beretninger o m opvækst under besættelsen, har været vanskeligt at rekonstruere en børnesynsvinkel. Mange af beretningerne koncentrerer sig derfor o m de ydre forhold ifamilielivet, f.eks. rationeringer, kost, beklædning ellero m der blev båret RAF-huer eller kongemærker. Dertil kommer indtryk afde tyske soldater idagligdagen og oplevelsen afde storefællesbegivenheder, isærden 9. aprilog den 4. maj. De sidsteerofteerindretmed detaljerog etforsøgpå atangive, hvad man tænkte og talteom. Der ersket en indprægning afdet følelsesmæssigt stærkeste stof og det helt ekstraordinære gennem, hvad psykologerne kalder en blitz-erin- dring. Alt ialterder temmelig små variationer ide indsamlede beretningers erindring om besættelsen.13