StrengeTider_1943-49

64 Palle Roslyng-Jensen historiske erfaringvar det, der fikham tilatreagere anderledes end de øvrige københavnske lærere. Holbøll bad den klasse, han var klasselærer for, skrive en stilmed titlen En oplevelse under besatteisen. Dermed skabte han -også set med eftertidens øjne - det materiale iLangkildes samling, som er langt det mest interessante. En samling beretninger frastore børn, der giver os et ind­ blikibørns erindringo m besættelsen kortefterdens ophør. Holbølls samling omfatter 20 stile på hver seks håndskrevne sider. Der er meget få stave- og sprogfejl, og skriftenerflot.Alt ialterdet skriftligeniveau højt, men det kan antages, at Holbøll har haft idet mindste nogle afstilene tilgennemretning og beordret omskrivning. Da der kun erdrenge iklassen, fårviikke indbliki, hvordan pigerne villehave erindret besættelsen. Imaterialet fraBellahøj Sko­ lefindes to stile afen pige irealklassen om hendes oplevelse afbesættelsen. Den ene erskrevetiforåret 1945 inden befrielsenog den anden kortefter.De to stileermedtaget foratfåpigernes synsvinkel repræsenteret. Det samlede antal stileer forholdsvis beskedent. Til gengæld repræsente­ rerHolbølls drenge etrelativttilfældigtudsnit af14-årige drenge idet pågæl­ dende kvarter, som socialtsetligger nær gennemsnittet iKøbenhavn. De 20 drenges stileer ikke, som ved så mange andre indsamlede beretninger, frem­ kommet ikraftafsærligaktivitet,særliglysttilatskriveellersærligtrang tilat fremhæve egne bedrifter. Derfor ermaterialet på drengesiden et ganske godt bidrag tilbelysning afde 14-årige københavnske skoleelevers erindring om besættelsen. B ø r n e liv i K ø b e n h a v n u n d e r b e sæ tte lsen - set a f de v o k s n e For langt de flestebørn iKøbenhavn og iresten afDanmark var tilværelsen også under besættelsen præget af den tids faste vilkår for børn ifamilien, i skolen og ilivetpå egen hånd med kammerater udenfor skolen. For et min­ dretal kom dertil foreninger og sportsklubber. Sammenlignet med nutidens børneliv var der ofte mange pligter, som var bestemt og kontrolleret af de voksne, men der var også især for drengene en stor frihed uden overvågning tilatbruge tiden, som man ville,når de fastepligtervar udført. Af og tilgreb forhold, der var anderledes end dagliglivet, ind ibørnenes tilværelse. Den københavnske folkestrejke isommeren 1944, og især befriel­ sesdagenevarfællesnationaleog københavnske begivenheder, scm allekunne følge med iellervære en del af. Her blev også børnenes synsvinkel national, hvad der ikke er mærkeligt. Tiden under og lige efterbesættelsen var et høj­ depunkt fordyrkelsen afdetnationaleimange former, men forde voksne va­ rierede indholdet og styrken efter samfundsklasse og politisk ellerideologisk placering. Et konservativtmiddelstandsmiljø lagde ikke det samme indhold i det nationale, som etsocialdemokratisk elleretkommunistisk arbejderhjem.