StrengeTider_1943-49

28 Sofie Lene Bak selvfølgeligikke kunne godkendes, og hun blev opfordret tilstraks attrække sigtilbage tildet afhende lejedeværelse med samt sine effekter (...) Ide føl­ gende 3 dage måtte vi derefter holde åbent hus for at få samlet de effekter, dervarfjernet;detvarbogstaveligt taltnødvendigt athalehver enkelttingfra de pågældende, der iøvrigt, da de blev klar over, at der ikke var anden ud­ vej, hver for sigvar ivrige efter at forklare, hvad de andre havde fjernet (...) De logerende fikefteromstændighederne besked om, at de snarest og inden 15/11 måtte finde sigandet logi,da det ikke ermuligt ataflåseden del aflej­ ligheden, som [familien] selvdisponerede over, forsvarligt. De var indforstået hermed”.46Socialtjenesten rekvirerede derefter etpar lotter tilat sætte lejlig­ heden istand og ordne de store mængder aftøj, glas og porcelæn, som var kommet ind via ’åben hus”-aktionen, iskabe og skuffer. Hvis naboer og bekendte ikke var til at bevæge, kunne Socialtjenesten, som omtalt, rekvirere politiets medvirken. Det skete f.eks. ien sag, hvor en bekendt afden flygtede familie nægtede atudlevere 62,50 kr.,som han uret­ mæssigt havde modtaget affamiliens overskydende forudbetalte husleje. Ef­ ter en mundtlig og skriftlig anmodning anmeldte Socialtjenesten sagen til politiet.47 Rygter om naboers og bekendtes evt.politiskesympatier med besættelses­ magten blev også noteret. En ven anmodede Socialtjenesten om atefterse, at en families interesser blev forsvarligt varetaget. Han frygtede, at naboerne i familiens opgang næppe havde ædle motiver, når de ønskede attagefamiliens bohave tilopbevaring, ’idet der skal være nazister imellem dem”.Naboer­ ne undveg efterfølgende Socialtjenestens spørgsmål og afviste det offentliges indblanding med ordene, ”atder kunne jobeståetøkonomisk mellemværen­ de”,og ’betroelsen afopbevaring afeffekterne kan være udtryk for et ønske o m atsikredem garanti fordette økonomiske mellemværende”.48 Det er ikke tilat sige, o m vennens mistanke havde noget på sigellerom naboerne vitterligt havde tilvejebragt midler til familien mod pant ideres ejendele. Arkivet kan ikke give os en forklaring, men sagen vakte ihøj grad Socialtjenestens mistænksomhed.49 Og denne type sager var langtfra enestå­ ende: En vicevært, som, ifølge Socialtjenestens oplysninger, var beskæftiget hos den tyskeværnemagt, havde iettilfældetilladtsigatdisponere meget frit overen flygtetfamiliesejendele, faktisksåfrit,athan skiftedesineegne gamle møbler ud med familiens nye. Socialtjenestens medarbejder foreslog, at der blev rettethenvendelse tilpolitiet.50 Arkivet indeholder imidlertid kun fåsager, hvor nazistiske sympatier blev anført som et muligt motiv for rapserierne, og rapporterne beskæftiger sig ikke med muligheden for angiveri. Når Socialtjenestens medarbejdere kol­ porterede rygter om nazistiske sympatier, skyldtes det sandsynligvis frygten