StrengeTider_1943-49

24

Sofie Lene Bak

tyskepolitihenvendte sig,da de førstebreve fraTheresienstadt skullefordeles iDanmark (senedenfor). Alligevel var Socialtjenesten meget påpasselig med atsløredetkonkrete indhold aftjenestensarbejde.Arbejdet foratsikreog be­ vare jødernes ejendom og ejendele var ihimmelråbende uoverensstemmelse med besættelsesmagtens bestræbelser på at skabe et judenrein Danmark, al den stund tjenestensvirke netop sigtede mod atjøderne skullevende tilbage. Alle meddelelser tilandre danske myndigheder blev derfor stemplet fortro­ ligt,og affrygtforen razziafraGestapo tilintetgjordeSocialtjenesten ijanuar 1944 størstedelen afde optegnelser, man havde gjorto m de forskelligelejlig­ heder. Samtidig forsøgte man at overbevise flygtningenes nervøse bekendte om, atSocialtjenestenvillegøre altforatundgå, atoplysninger fratjenestens virke kom ibesættelsesmagtens hænder. Til trods herfor kan man i det bevarede kildemateriale se, at flere be­ kendte tiljøderne oplevede at blive opsøgt og midlertidigt interneret afdet tyske politi.Årsagen hertil var, at forfølgelsen afjøderne ivisse tilfælde fort­ satte efter aktionen den 1.- 2. oktober. Skønt der ikke var nogen indbyrdes sammenhæng imellem besøgene, kunne naboer og bekendte således opleve atblive opsøgt afbåde Socialtjenesten og Gestapo med etpar dages mellem­ rum. Inogle tilfældekunne naboerne endda navngive den tyske politiofflcer, som havde foretaget afhøringer ikvarteret:32 SS-Oberscharfiihrer (overser­ gent) Fritz Renner gjorde tjenesteved det tyske sikkerhedspoliti iafdelingIV- B-4, der havde ’jødespørgsmålet” som sagsområde. Her samarbejdede han med den danske nazist Paul Hennig, der også havde gjort sigbemærket som lønnet medarbejder ved det antisemitiske skrift Kamptegnet, og ved sin delta­ gelseirazziaen mod Mosaisk Troessamfunds sekretariatiNybrogade den 31. august 1943, hvorTroessamfiindets medlemslister blev beslaglagt.33 På trods afalle forsikringer oplevede Socialtjenestens medarbejdere ofte, at naboer og bekendte nægtede ethvert kendskab tilden flygtede familie og at have deres private ting stående. Medarbejderne var imidlertid forstående og forklarede gerne afvisningerne med ”den ikke ualmindelige mistro tilSo­ cialtjenestens arbejde”.34Hvis Socialtjenestenvurderede, atder var berettiget grund tilbekymring, rettede de henvendelse tilpolitiet og bad o m en afhø­ ring tilpolitirapport. Det var ofte nødvendigt,35da der jævnligt opstod kon­ flikterang. rettentilatvaretage flygtningenes interesser.En herre, som mente sig berettiget tilat disponere over en flygtetkvindes ejendele, og som havde truet lejlighedens nye logerende, ’vistesigatvære særdeles ubehagelig og ar­ rogant itonen og straksafvisende; dervar ingen grund tilposekiggeri, dervar ingen, der havde haft bud efter Socialtjenesten tilat fejeop idenne sag, der var ordnet på bedste måde”.36