StrengeTider_1943-49

22

Sofie Lene Bak riteternes vilje, en ganske anden end idag. Af og til stødte Socialtjenesten dog på forhindringer, f.eks. når de involverede afviste enhver indblanding fra de offentlige myndigheders side. Dette skyldtes dog ikke så meget uvilje mod medhjælpernes konkrete opgaver ellerspørgsmål, som det skyldtes uvil­ jemod socialforsorgen og forsørgelsesvæsenet. Nervøsiteten forkontakt med de sociale myndigheder var da heller ikke ubegrundet. Selvom sanktionerne mod modtagere af offentligt hjælp var blevet betydeligt lempet ved social­ reformerne i 1930’erne kunne stemmeretten fortsat fratages modtagere af fattighjælp og — hvad der ikke var uvæsentligt for en del afmålgruppen for Socialtjenestens særlige opgave - at modtage offentlig hjælp kunne betyde, at man ikke kunne opnå dansk statsborgerskab.2*Det var stadigsocialt stig­ matiserende atvære under offentlig forsorg: Det stred mod arbejderklassens moral o m atyde efterevne og nyde efterbehov, og mod familiefaderens ideal om atforsørge sine egne. På etbestemt område vistefrygten fordet offentliges indblanding sigvel­ begrundet. Undersøgelsen afflygtningenes personlige forhold resulterede for en række sagersvedkommende imistanker o m socialtbedrageri, da detviste sig,atden flygtedehavde arbejdet uden gyldigarbejdstilladelse. En mistanke, der især ramte de tyske og østrigske flygtninge, som under storevanskelighe­ der havde opnået tåltophold iDanmark i1930’erne, men som ikke var ble­ vet tildeltarbejdstilladelseog dermed mulighed foratforsørge sigselv.29 Andre reagerede mistroisk affrygt for, at oplysninger om de flygtede jø­ der skulle falde iforkerte hænder, elleratde selvskulle komme ibesættelses­ magtens søgelys. Frygten forværnemagtens ellerdettyskepolitisindblanding var ikke uforståelig. En tilfældig kunde, som havde handlet hos en nu flyg­ tet skræddermester, havde således købt hele familiens indbo og hævdede at være blevet anholdt afden tyske værnemagt, da han villeafhente møblerne. Han blev ført tilDagmarhus, hvor det blev meddelt ham, at man vidste, at han var ibesiddelse af familiens møbler, samt at man ønskede oplysninger om, hvorfra han havde dem. Køberen søgte over for det tyske politi atsløre, hvordan han havde faet adgang tilindboet, men måtte slutteligtunderskrive ”en erklæring”,hvorefter han blev frigivet. Da Socialtjenesten blev inddraget isagen, var han derfor først meget mistænksom over for tjenestens motiver og krævede oplysninger om, hvordan Socialtjenesten havde fåetkendskab til sagen, og ihvilke hænder rapporten om sagen villeende.30 Der ernæppe tvivlom, atde tyskemyndigheder havde etvistkendskab til Socialtjenestens arbejde. Det var f.eks.her man henvendte sig,da man retur­ nerede de nøgler, som var udleveret afviceværter og portnere under aktionen mod de danske jøder 1.og 2. oktober, ellersom man havde indsamlet blandt de deporterede tilTheresienstadt.31Det var også hos Socialtjenesten, at det