StrengeTider_1943-49

170 Rasmus Mariager De efterfølgende forhandlinger blev hårde. Faktisk så hårde, at den danske ambassadør i London anmodede statsminister Hedtoft om at få den danske delegation til at skrue ned for retorikken, der gav ubehagelig genlyd i den britiske administration.56 I de følgende dage nærmede parterne sig hinanden. I stedet for at fastholde den oprindelige position gav den danske delegation - som forhandlingsstrategien tilsagde det - efter for det britiske ønske om en forlængelse af overenskomsten. En betingelse var det dog fra dansk side, at antallet af danske tropper til maj 1948 skulle reduceres til 2.000, hvorpå an­ tallet igen skulle reduceres med 1.000 til oktober 1949. Briterne accepterede de ønskede troppereduktioner, men nægtede først at reducere antallet yder­ ligere før tidligst 1950. Efter fortsatte forhandlinger undertegnede de to lan­ des forsvarsministre en ny brigadeoverenskomst den 10. december. Den lød i hovedtræk, at danske tropper skulle reduceres med 2.000 til april 1949, og yderligere 1.000 til oktober 1949. Tropperne skulle udstationeres i den vest­ lige del af Holsten.57 Efter offentliggørelsen af den fornyede overenskomst blev Hedtofts rege­ ring kritiseret fra forskellig side. De Konservative og Venstre var af den opfat­ telse, at regeringen havde været for uforsonlig over for briterne, medens det var opfattelsen hos De Radikale, at regeringen havde bragt Danmark et godt stykke ’ind’ i den kolde krig.58 A fs lu tn in g Mellem 1947 og 1949 havde Storbritannien gjort en betydelig indsats for at hjælpe Danmark i spørgsmålet om at repatriere de i Danmark efterladte tyske flygtninge. Den britiske hjælp var især en følge af, at Danmark havde anlagt en noget mere håndfast linje i forhandlingerne herom, end det havde været tilfældet i de første par efterkrigsår. Som vist var Danmark forud for tilslutningen til Atlantpagten - selvom landet hævdede det modsatte - blevet en aktiv deltager i konflikten mellem Øst og Vest. Dette kan konstateres på forskellig vis, men især var Danmarks deltagelse i besættelsen af Tyskland et eksempel herpå. Det betyder dog hverken, at danske beslutningstagere ønskede Danmark involveret i konflikten mellem Øst og Vest, eller at den socialdemokratiske regering var i færd med at lempe Danmark ind i det vestlige forsvarssamar­ bejde, for mens forhandlingerne om en forlængelse af brigadeoverenskom­ sten mellem Danmark og Storbritannien fandt sted, førte den socialdemo­ kratiske regering drøftelser med norske og svenske socialdemokrater om evt. at etablere et nordisk forsvarsforbund. I februar-marts måned 1949 blev det imidlertid klart, at denne pga. norsk og svensk uenighed ikke lod sig oprette. Derefter lod Danmark sig optage i Atlantpagten.59