StrengeTider_1943-49

Forhaling ogforhandling 167 nem tosidede forhandlinger og i FN at overbevise de fire besættelsesmagter om, at de blev nødt til at modtage flygtninge fra Danmark i hver deres zone. I den forbindelse bemærkes det, at Danmark benyttede følgende argumen­ ter: Danmark var et lille land, hvis økonomi var aldeles anstrengt. Desuden anførtes det, at flygtningene var kommet til landet under 2. Verdenskrig, og at Danmark - som besat land - ingen indflydelse herpå havde haft. Endelig benyttede man argumenter af mere moralsk karakter.45 Selvom der blev repatrieret flygtninge, forblev de tilbageværende tyskere et problem. I juli 1948 blev spørgsmålet derfor endnu en gang rejst i Uden­ rigspolitisk Nævn. Hvor det tidligere havde været politikere fra Venstre, De Radikale og Retsforbundet, der havde tematiseret spørgsmålet, var det nu socialdemokraten Ernst Christiansen, der gjorde det. Men i modsætning til sin politiske chef, Hans Hedtoft, var det Christiansens opfattelse, at Dan­ mark skulle spille flygtningekortet for at fa de udstationerede soldater til­ bage til Danmark. Endnu engang afviste den socialdemokratiske regering forslaget, men denne gang var det udenrigsminister Gustav Rasmussen, der agerede bagstopper. Rasmussen nævnte, at der naturligvis var en sammen­ hæng mellem de to spørgsmål, men at Danmark ikke havde noget at udsætte på Storbritanniens politik.46 Et afgørende gennembrud i spørgsmålet indtraf i august 1948, da USA og Storbritannien gav tilsagn om at modtage hhv. 2.500 og 18.000 flygtninge i deres zoner. De sidste flygtninge blev repatrieret i februar 1949 47 T y sk la n d sb rig a d en II Gennem foråret og sommeren 1948 forberedte danske beslutningstagere de forestående forhandlinger. Spørgsmålet var, om brigadeoverenskomsten fra april 1947 skulle forlænges. Spørgsmålet skabte indenrigspolitisk splittelse. På den ene side var De Konservative og Venstre af den opfattelse, at overenskomsten skulle forlæn­ ges. På den anden side var DKP og De Radikale imod, men af forskellige år­ sager. I midten stod Socialdemokratiet, der var uafklaret. Drøftelserne hand­ lede ikke om, hvorvidt Danmark stod sammen med Vesten. Fraset DKP ar­ gumenterede alle partier for, at Danmark måtte og skulle stå sammen med Vesten i den ideologiske konflikt med Sovjetunionen.48 Alligevel var der tale om en vanskelig situation, for i sommeren 1948 opstod der en meget alvorlig international krise: Berlin-blokaden. Sammenhængen var den, at Stalin i juni 1948 foranstaltede en blokade af Berlin. Fra sovjetisk side blev det anført, at blokaden var et svar på den valu­ tareform, der introducerede D-marken, som de vestlige lande kort forinden havde gennemført. Ifølge Sovjetunionen var reformen i strid med Potsdam-