StrengeTider_1943-49

14 Sofie Lene Bak Socialtjenestens medarbejdere kastede sigud iopgaven ad hoc og med krum hals.Idagene efterden 2.oktobermodtog man talrigehenvendelser fradansk politi og privatpersoner, typisk fraviceværter, der meldte o m ulåste lejlighe­ der og forretninger, der enten var eller formodedes at være forladt afderes indehavere. Som oktober måned skred hen, modtog Socialtjenesten ligeledes henvendelser fra Skattevæsenet, fra Inspektoratet for Omsætningsafgifter og fraforsikringsselskaber, som reagerede på manglende indbetalinger. Socialtjenestenspersonale fraForsørgelsesvæsenet blev engageret tilopga­ ven. En sekretær fraForsorgskontoret blev frastarten sat tilat modtage rap­ porter og forhandle med relevante privatpersoner og myndigheder. Der gik ikke mange dage, før sekretæren ikke længere kunne overkomme arbejdet i kontortiden, og hun selvog en anden sekretær måtte derfor arbejde med sa­ gerne efternormal arbejdstid. Derudover engageredes både distriktsledereog medarbejdere tilarbejde ”imarken”.Også de sledidet uden forkontortiden, men blevellers’fritagetforderes daglige arbejde ifornødent omfang”,når de idagtimerne var nødsaget tilatopsøge forskelligepersoner og adresser.4 Når Socialtjenestenmodtog en anmeldelse o m en rømmet bopæl, sendtes vagthavende personale fraSocialkontoret ud på adressen. Undersøgelsen be­ stod altidiatskaffe adgang tillejlighedenved hjælp afassistance fravicevær­ ter eller andre, som opbevarede nøgler. Måske skulle der tilkaldes låsesmed ellervagtselskab. På adressen udførte personalet en summarisk registreringaf indbo: ”Det påhviler iforbindelse med denne registrering den pågældende tjenestemand atgøre sineiagttagelsermed hensyn tilden stand, ihvilken bo­ ligen befinder sig,navnlig med hensyn tilspørgsmålet om, hvorvidt bohavet eller genstande måtte være fjernet fra beboelsen”,for derefter ”at skaffe sig klarhed over, om uvedkommende har haft adgang tillejligheden”.5Socialtje­ nesten var frastarten indstilletpå risikoen for tyveri og rapseri. Ofte rekvirerede personalet bistand fra Lottekorpset eller fra rengørings­ personale, som stod for oprydning, rengøring og udsmidning af fordærve­ de madvarer. Hvad der fandtes afspiseligt, skænkedes tilvelgørende formål. Hvis personalet fandt værdisager, sparekassebøger ellerkontante penge, blev de taget iforvaring af Socialtjenesten og opbevaret ipengeskab eller boks, omhyggeligt mærkede, ’såledesatdens ejerlettilsintidvilkunne identificere den”.Socialtjenesten drog afsluttende omsorg for, at boligen aflåstes forsvar­ ligt: ”Har man formodning om, at nøgler er hos uvedkommende, har man ladetsætte ny låspå; det samme er foretaget, hvis man har ment, atdet låse­ tøj, der sad på døren, ikke var tilstrækkeligt”.I nogle tilfælde var det endog nødvendigt at lade døre, der var itusprængte ellerødelagte ved indbrud eller bombesprængning, reparere.6 Efterfølgende indgav den pågældende medar­ bejder en rapport tilafsnitsledelsen med anbefalingero m evt.behov foryder