StrengeTider_1943-49

Forhaling ogforhandling

165

T yske fly g tn in g e II Ifølge brigadeoverenskomsten kunne Danmark hjemkalde de i Tyskland ud­ stationerede soldater, såfremt myndighederne vurderede, at landets sikkerhed var i fare.38 I begyndelsen af 1948 opstod en sådan situation. Baggrunden var den fortsat tiltagende konflikt mellem Øst og Vest og et kommunistisk kup i Tjekkoslovakiet i februar måned. Omkring samme tidspunkt blev Finland tvunget ind i en såkaldt ’bistands- og venskabspagt’ med Sovjetunionen, og rygterne vidste, at Sovjetunionen ville ’tilbyde’ Norge en tilsvarende aftale.39 I løbet a fk o rt tid opstod der en frygt i dele af Vesteuropa, idet scenariet var, at Sovjetunionen ville overfalde nogle af landene. Frygten nåede Dan­ mark i påskedagene. I dag ved vi, at Påskekrisen var en storm i et glas vand, for der eksisterede efter alt at dømme ikke planer om sovjetisk aggression. I første halvdel af marts - især den 11. og 12. marts - herskede der imidlertid en oprigtig frygt blandt fremtrædende danske politikere for en sovjetisk ag­ gression.40 I nærværende sammenhæng er det væsentlige, at Påskekrisen blev katalysator for en række overvejelser om at hjemkalde de i Tyskland udstatio­ nerede danske soldater. Diskussionerne begyndte i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn den 31. marts 1948, dvs. umiddelbart efter Påsken. De af nævnets medlemmer, der repræsenterede Venstre, De Radikale og Retsforbundet anførte nu, at Dan­ mark burde benytte påskens bekymringer som argument for at hjemkalde soldaterne fra Tyskland. Imidlertid ville dette ikke være helt rimeligt, for medlemmerne var af den opfattelse, at der ikke havde bestået nogen reel trus­ sel mod Danmark. Jørgen Jørgensen fra De Radikale foreslog derfor, at man benyttede den fortsatte tilstedeværelse af tyske flygtninge som argument for at hjemkalde soldaterne. Briterne havde jo ikke overholdt deres løfte om at få repatrieret flygtningene - lød rationalet.41 Den forholdsvis nyudnævnte statsminister Hans Hedtoft og dennes for­ svarsminister, socialdemokraten Rasmus Hansen, reagerede hurtigt på det radikale forslag. Sidstnævnte anførte tre årsager til, at Danmark skulle lade tropperne forblive i Tyskland: For det første ville Danmarks forhold til Norge lide overlast, om Dan­ mark trak sine tropper hjem. For det andet måtte man erkende, at den briti­ ske regering havde gjort en betydelig indsats for at hjælpe Danmark af med flygtningene. I 1945 havde der været omkring 250.000 tyske flygtninge i Danmark, og i 1948 var der blot 66.500 tilbage. Storbritannien havde spillet en vigtig rolle i den sammenhæng. For det tredje ville Danmarks forhold til andre vesteuropæiske lande forværres, om man fulgte forslaget om at hjem­ kalde soldaterne. I den aktuelle situation gjaldt det om, at de vestlige lande stod sammen, forklarede Rasmus Hansen. Hertil føjede Hedtoft: Hvis vi