StrengeTider_1943-49

Forhaling ogforhandling 161 For det tredje var troppebidrag fra tredjelande vigtige, idet den britiske øko­ nomi var under et betydeligt pres i den første efterkrigstid. Umiddelbart efter den europæiske krigs afslutning, suspenderede USA en låne-leje-aftale, der havde understøttet den britiske økonomi under krigen. Nu afviklede USA aftalen og krævede lånene tilbagebetalt. Storbritannien kunne ikke refundere de lånte beløb og måtte derfor optage nye lån i andre lande. I den situation var det ikke i Storbritanniens interesse, at have for mange mænd bundet til militære opgaver rundt omkring i verden. Såfremt det lykkedes at få tredje­ lande til at stille med soldater under britisk kommando, ville Storbritannien kunne hjemkalde nogle tusinde soldater, der så kunne bidrage til genopbyg­ ningen af det britiske samfund og den britiske økonomi.21 A f ovenstående årsager blev det snart en torn i øjet på den britiske admi­ nistration, at der ikke skete fremskridt i forhandlingerne om danske besæt­ telsestropper i Tyskland. I løbet af det første halve år af Knud Kristensens regering var det tenden­ sen, at den danske regering forhalede forhandlingerne, idet regeringen lod forstå, at Danmark havde vanskeligt ved at deltage i besættelsen af Tyskland. Således anførtes det adskillige gange, at den danske økonomi var anstrengt, ligesom det gentagne gange blev fremhævet, at den danske hær havde andre opgaver (f.eks. grænsebevogtning). Endelig pegede man på, at et par tusinde danske borgere på frivillig basis allerede stod under britisk kommando.22 Så­ danne argumenter havde en vis bund i virkeligheden. Til eksempel var den danske økonomi anstrengt. Det er estimeret, at de materielle omkostninger, der fulgte af besættelsen, beløb sig til 22 pct. af den nationale indkomst.23 Og i foråret 1946 udgjorde den danske sterlinggæld 263 mill. danske kr., hvilket var et meget stort beløb i samtiden.24 Hvordan man end opfattede de danske argumenter, var det korrekt, at dansk deltagelse i besættelsen afTyskland ville blive omkostningskrævende. Men der var også indenrigspolitik i Venstreregeringens position. For det første synes partiet ikke på dette tidspunkt at have været synderligt profileret i sikkerhedspolitikken. Snarere synes Venstre at have været mere optaget af en række indenrigspolitiske anliggender samt spørgsmål relateret til landets handelspolitik.25 For det andet var regeringens parlamentariske grundlag Det Radikale Venstre, der var modstander af at sende tropper til Tyskland.-6 Forhandlinger om danske styrkebidrag fortsatte frem til februar 1946, hvor Udenrigsministeriet sendte et memorandum til det britiske udenrigsmi­ nisterium Foreign Office. Heri stod der, at Danmark var indstillet på at sende tropper til Tyskland, men ikke flere end 10.000 mand og kun for en periode på to år. En betingelse for dansk deltagelse var imidlertid, at Storbritannien skulle betale alle udgifter. Danmark ville udelukkende betale soldaternes løn

Made with