StrengeTider_1943-49

Forhaling ogforhandling

159 Og da formanden for den britiske atomenergikommission, forhenværende fi­ nansminister Sir John Anderson besøgte vennen, professor Niels Bohr i 1947, blev også han introduceret til en flygtningelejr, denne gang i Aalborg.13 De danske anstrengelser til trods opnåede regeringen ingen synlige resul­ tater. I 1946 udtænkte regeringen derfor en snedig plan: Såfremt Storbritan­ nien ikke ville hjælpe Danmark med at fa hjemsendt de tyske flygtninge, ville Danmark afvise at tage del i besættelsen afTyskland. Men hvordan hang disse to spørgsmål sammen? T y sk lan d sb rig ad en I Forud for besættelsen i 1940 havde Christmas Møller været medlem af Fol­ ketinget og formand for Det Konservative Folkeparti. Under besættelsen - i 1941 - blev han imidlertid tvunget til at trække sig fra Folketinget, og i 1942 flygtede han til London, hvor han blev formand for Det Danske Råd.14 Med denne position som base forsøgte Christmas Møller at komme i kontakt med britiske myndighedspersoner, idet han sigtede mod at tjene danske interesser - sådan som han opfattede dem. Det var i den periode, at Christmas Møller blev anglofil.15 Kort tid før Danmarks befrielse gav Christmas Møller den britiske ad­ ministration et tilbud: Når Danmark atter var frit, stillede det sig gerne til rådighed i forbindelse med de allierede landes besættelse afTyskland. Christ­ mas Møller var såmænd tilstrækkelig generøs til at tilbyde mellem 10.000 og 11.500 mand til denne opgave. Men tilbuddet var ikke bare generøst. Det var også dristigt. For Christmas Møller havde ingen myndighed til at fremsætte et sådant tilbud, og ej heller havde han talt med andre danske politikere om sagen. Christmas Møller fremsatte simpelthen tilbuddet, fordi han fandt det rigtigt.16 I første omgang tog de britiske myndigheder blot notits af Christmas Møllers tilbud, men valgte ikke at forpligte ham eller Danmark herpå. Forud for krigsafslutningen var det således tanken, at det var de allierede, der skulle forestå besættelsen af Tyskland, og Danmark var ikke allieret. Endnu. Da Danmark i juni måned 1945 skrev sig ind i FN, blev situationen imidlertid en anden. Kort tid efter rettede den britiske administration henvendelse til den danske forvaltning, der nu blev anmodet om at påbegynde forhandlinger om danske styrkebidrag. Umiddelbart var danske politikere positivt indstil­ lede, men i sensommeren 1945 anbefalede Krigsministeriet (fra 1948: For­ svarsministeriet) regeringen at fare med lempe. Var det klogt af Danmark at deltage i besættelsen syd for grænsen? lød embedsmændenes diskrete forespørgsel. Kort efter befrielsen mente de fleste politikere antageligt ja, men allerede inden årsskiftet 1945-46 begyndte tviv-

Made with