StrengeTider_1943-49

12 Sofie Lene Bak tanter ellerafsat tilvenner og slægtninge. Bag sig efterlod de deres hjem og ejendele, jobs, forretninger, ja,deres hele tilværelseog dagligdag. Dette erberetningen om, hvad der skete med altdet, jøderne lod bag sig ideres paniske flugt for at redde livet. Som beretningen o m redningen afde danske jøder bærer også denne del afhistorien vidnesbyrd om både skyggesi­ der og altruisme, og fortællero m forholdet mellem majoriteten og minorite­ ten, og ikke mindst o m de offentligemyndigheders afgørende rollesom både formidler og forsoner. En lilleenhed under Københavns kommunes social­ forsorg fik afgørende betydning for de levevilkår og muligheder, der mødte de danske jøder, da de imaj 1945 vendte tilbage tilderes hjemland efter 20 måneders eksil iSverige. Men kildematerialet efter Københavns Socialtjene­ ste leverer også stoftilet opgør med hårdnakkede myter o m jødernes egen partiflugten ioktober 1943, og om danskernes spontane reaktionerpå deres pludselige forsvinden. I den israelske historiker Leni Yahils standardværk o m de danske jøders flugtioktober 1943 hævdes det, atde danske jøder var passive ofre forbegi­ venhedernes gang, at de trods integration og assimilation idet danske sam­ fund var frarøvet indflydelse på eget liv og velfærd. Det hedder således hos Yahil, at”retbesetvar og forblevjøderne iDanmark etobjekt- etobjekt for forfølgelse og et objekt for redning, et objekt for andres politiske afgørelser - tyskernes afgørelser og danskernes afgørelser”.For Yahil illustrerede begi­ venheden dermed, at integration og assimilation ikke var løsningen for det jødiske folk. Kun staten Israel kunne garantere jøderne sikkerhed og råderet over egen skæbne.1 Det bevarede kildemateriale fra Københavns Kommunes socialforsorg fortællerimidlertiden anden historie-en historieo m beslutsomme og hand­ lekraftige mennesker, der trafaktive afgørelser for at redde deres liv,ligesom materialetafslørervigtigheden afetsocialtnetværk ide kvarterer, hvor de bo­ ede. Her findes med andre ord stoftilfortællingen o m jødernes integration i det danske samfund.2 I udrykningens tegn Den 2. oktober 1943 modtog Overlederen for Socialtjenesten iKøbenhavns Kommune efterhenstilling fraUdenrigsministeriet en udsædvanlig henven­ delse fra Socialministeriet. Ministeriet anmodede Socialtjenesten om, som det hed sig, atvaretage omsorgen for de flygtende jøders efterladte ejendele. Anmodningen kom naturligvis ”som følge af de af de tyske myndigheder mod jøderne iDanmark iværksatte foranstaltninger”,som Udenrigsministe­ riet og landets øverst fungerende myndighed, departementscheferne, havde haftkendskab tilsiden 28. september. Det præcise omfang afpågrebne jøder