StrengeTider_1943-49

146 Kirsten L yllojf kneb med værktøj og af hensyn til de danske bestemmelser, var det ikke til­ ladt elektrikeren at udføre el-arbejde. Håndværksmestrene var håndplukkede fra andre flygtningelejre og havde fået lov til at flytte til Kastruplejren med hele deres familie. Foruden oplæring af lærlinge stod de for den almindelige vedligeholdelse af lejren. Kom de på kant med den tyske lejrleder, blev de på dennes anmodning til luftværnschefen og uden videre undersøgelser sendt til en anden flygtningelejr.60 Hvis de voksne i lejren forgreb sig på børnene, var den eneste sanktion også forflyttelse, og der skete tilsyneladende hverken retsforfølgelse ved dansk domstol eller tysk lejrret. En af de ældre håndværksmestre indledte således et forhold til en 15-årig pige i lejren.61 Pigen var ifølge den danske lejrleder ev­ nesvag og havde været indlagt på nerveklinik. Håndværksmesteren blev for­ flyttet til en lejr i Aalborg på den danske lejrleders foranstaltning, mens pigen forblev på Kastrup fortet. Andet skete der tilsyneladende ikke i den sag.62 Undervisningsplanen for børn under 14 år var helt igennem udarbejdet af den tyske lejrleder og blev i november 1945 forelagt luftværnschefen, uden at det afstedkom kommentarer fra dansk side.63 Undervisningen var påbegyndt i september. Børnene inddeltes i fire klasser, de 6-7-årige, de 8-9-årige, de 10- 12-årige og de 12-14-årige. Hvert barn blev testet for skolekundskaber, in­ den de blev anbragt i en klasse. Klasse 1 havde to timers daglig undervisning i fagene tysk, regning og skrivning; klasse 2, 3 og 4 havde tre timers daglig undervisning i fagene regning, tysk, sang, samfundsfag, skrivning, gymnastik og tegning. Derudover deltog 50 børn og voksne i frivillig engelskundervis­ ning, som dog var hæmmet af, at man hverken havde lærebøger eller ordbø­ ger, men måtte klare sig med gamle engelske aviser. Alt i alt må det siges at have været en overordentlig nødtørftig undervis­ ning. Om undervisningen virkelig fulgte den skitserede plan, har det ikke været muligt at verificere ud fra arkivmaterialet, men planen var i hvert fald betydelig bedre end i mange andre flygtningelejre på samme tid. Ernæring I 1945 var børnerationernes kaloriemængde på kanten af det forsvarlige.64 Det største problem med kosten var dog, at den var overordentlig vitaminfat­ tig. Således optrådte frisk frugt og rå grønsager slet ikke i kostplanen, og først fra 1946 fik alle børn tilbudt levertran. Samtlige børn under 15 år fik dog en halv liter mælk daglig. Især for de store drenge var kaloriemængden alt for ringe, og den danske lejrleder ansøgte derfor luftværnschefen om, at børnene kunne blive tildelt en ekstra ration havregrød, eftersom de konstant følte sig sultne.65 Henvendelsen gav dog ikke umiddelbart resultat.