StrengeTider_1943-49
144 Kirsten Lylloff til sin gamle lejr, blev bragt tilbage til Kastrupfortet og af Oberleutnant T var blevet tildelt tre lussinger. Han var blevet overflyttet til særlejren, fordi han var beskyldt for sjov med pigerne, mens han lå på infirmeriet, men angav selv, at det ikke var sandt. Oberleutnant T. klagede ligeledes over, at CB-mandskabet og de store flygtningedrenge drev en udstrakt tuskhandel. Bytteobjekterne bestod i Ka- strupfortets tæpper mod cigaretter. Disse sidste drenge synes dog ikke at være blevet overflyttet til særlejr, og straffen må have været eksekveret på Kastrup fortet. Hvad der skete med CB-mandskabet i den anledning, fremgår ikke af sagens akter. A f hensyn til konsekvenserne I Københavns-området var der enkelte tilfælde, hvor en dansk familie om kring kapitulationen havde fattet medlidenhed med et tysk flygtningebarn, og havde taget det til sig. En del af disse børn havde opholdt sig temmelig længe hos deres danske plejefamilier, og har formentlig været helt danskspro gede inden politiets fremmedafdeling fandt frem til dem, og krævede dem indsat i en flygtningelejr - som regel Kastrupfortet. Et sådant barn var den 5-årige Dieter. Han var hårdt såret ved ankomsten til Danmark i marts 1945,57 og blev sammen med seks andre hårdt sårede børn, indlagt på Set. Josephs hospital i København.58 De to døde, men de øvrige fem overlevede, heriblandt Dieter. Han var under flugten blevet ramt af et skud, som havde knust hans ene lårben. I sommeren 1945 var han så restitueret, at han kunne deltage i søndagsgudstjenesten på hospitalet, og her traf han et dansk ægtepar, som tilhørte den katolske menighed. Manden var bogholder, og de havde selv fem børn i alderen et til 10 år. I juli 1945 tog de Dieter med hjem med hospitalets accept, men uden at fortælle de danske myndigheder noget herom. I februar 1946 anmeldte en dansker til politiet, at der i den pågældende danske familie var en tysk dreng i ulovlig privat pleje, og så rullede sagen i Fremmedpolitiets regi. Den umiddelbare dom var, at drengen skulle ind sættes i en flygtningelejr. Overlæge Hansborg fra Set. Josephs hospital skrev imidlertid til myndighederne og bad om, at drengen måtte blive hos fami lien. Drengen beskrev han som ”god af karakter, blid af sind”. Familiens læge og familiens præst skrev ligeledes lange breve til myndighederne, hvor de bad om at drengen kunne blive hos sin plejefamilie. De henviste til det traume, som det ville være for drengen at blive anbragt i en flygtningelejr. I Frem medpolitiet var stemningen efterhånden for at drengen skulle forblive hvor han var, og man besluttede at vente med anbringelse på Kastrupfortet, indtil familiens ansøgning om opholdstilladelse til drengen var afsluttet.
Made with FlippingBook