StrengeTider_1943-49

Kastrupfortet

139 tilsynsførende læge på Kastrupfortet, dateret 15. januar 1946.48Han fortæller heri, at sundhedstilstanden for de børn, der var i lejren, var tilfredsstillende, bortset fra mange fnattilfælde, men at de børn, der modtoges fra andre lejre, var i en miserabel forfatning ved ankomsten. Derfor blev de indsluset gen­ nem en særlig karantæneafdeling, hvor de kunne blive afluset, behandlet for fnat o.lign. inden de kom i kontakt med de andre børn. Tøj- og skosituatio­ nen var derimod dårlig. I november manglede således 20 pct. af børnene sko og strømper, men der blev dog senere leveret skotøj - men ingen strømper. Børnene i den skolepligtige alder blev undervist tre timer dagligt og de større drenge blev sat i håndværkerlære. Den danske læge kunne endvidere oplyse, at Oberleutnant T. gjorde en stor indsats, men at han var meget op­ farende, havde ugelange depressionsperioder, hvor han var sengeliggende, og at han var morfinist. Han havde tidligere benyttet sig af korporlig afstraffelse, men efter at truslen om hans fjernelse var kommet op, havde han været mere forsigtig. Rygtet om de dårlige forhold på Kastrupfortet havde også bredt sig til de andre lejre, og lægen berettede, at ”i hvert fald i én anden tysk flygtningelejr - og vistnok også i andre - som jeg også har tilsyn med, [er der] opstået den hårdnakkede opfattelse blandt tyskerne der, at Kastrupfortet er noget i ret­ ning af en koncentrationslejr, hvor børnene under Hr. T.’s ledelse bliver van­ røgtede og lider de frygteligste kvaler”. Lægen tilbageviste dog kritikken, men mente, at tonen på fortet var for kaserneagtig, og at T. ofte truede børnene med at ’’komme i det sorte hul”. Hans konklusion var derfor, at Oberleut­ nant T. måtte væk, hvis Kastrupfortet skulle have et bedre omdømme. Oberleutnant T. selv var meget fortørnet over de anklager vedr. hans me­ toder i Kastruplejren, som han rygtevis havde hørt skulle være i cirkulation, bl.a. gennem en tysk læge i lejren ved navn Wetzel. Han skrev derfor i slut­ ningen af december 1945 et langt bønskrift til Meldahl om hjælp til at kunne fortsætte som lejrleder. I brevet gav han udtryk for, at det var de tyske flygt­ ninge og noget tidligere personale fra Tysk Røde Kors, der var efter hans skalp. Selv mente han, at flygtningeinspektørerne og den danske administration støttede ham.49 Det var nu noget af en tilsnigelse, således som det fremgår af ovenstående. I virkeligheden var det kun Meldahl, der støttede ham 100 pct. Ved den næste inspektion i marts 1946 kunne flygtningeinspektørerne konstatere, at alt var godt i lejren, nu de tyske lejrledere var væk. Dog havde man opdaget, at en del af drengene morede sig med at tale dansk. De fortalte, at det var de CB’ere, der holdt vagt ved lejren, som havde lært dem det. Da det var strengt forbudt de tyske flygtninge at lære dansk, endsige tale dansk, sendte selveste Johs. Kjærbøl en skrivelse til rigspolitichefen, som CB erne