StrengeTider_1943-49
Kirsten Lylloff
128
opdragelsesmetoder af de uledsagede børn, og en indberetning fra den tyske lejrlæge fra oktober 1945 bekræfter, at den manglende opvarmning af barak kerne var risikabel for spædbørnene. Han kunne således fortælle, at 90 pct. af spædbørnene led af forkølelse, mens to var indlagt på lazaret med alvorlig lungebetændelse. Kvinder og spædbørn blev med dags varsel fjernet fra lejren, men da Sanitetstjenesten ikke mente, at mødrene var i stand til at passe deres større børn samtidig med deres nyfødte, foreslog man at de større søskende først blev flyttet tilbage til moderens lejr efter en måneds tid.1 s Anbringelse a f større børn a f disciplinære grunde I nogle enkelte tilfælde blev børn så dårligt behandlet af deres pårørende, at lejrlederen eller andre flygtninge anmodede om, at børnene blev fjernet. Det te skete derpå uden videre og uden vidtløftig sagsbehandling. Således blev fra en lejr i Gentofte en forældreløs 13-årig pige, der blev pas set af en tante, "sådan mishandlet af tanten, at hele lejren ønsker at barnet bli ver flyttet til vajsenhuset i Kastrup, så hun endelig kan falde til ro. Pigen selv er også indforstået med flytningen”.19Luftværnschefen ønskede på baggrund af henvendelsen en undersøgelse af sagen, og bad Socialtjenesten i Gentofte om at undersøge forholdene. Det blev nu en meget kort undersøgelse, for den ansatte i Socialtjenesten skrev kortfattet tilbage, ”at man af lejrlederen og det øvrige personale har faet bekræftet, at pigen ikke har det godt under sin tantes varetægt, hvorfor man kan anbefale, at hun overflyttes til en lejr for forældreløse børn”. Hvilket herefter skete.20 I nogle tilfælde blev Kastrupfortet brugt som disciplinærstraf overfor halv store børn i andre lejre, hvis de ikke ville indordne sig under lejrens regulativ, også selv om de havde pårørende i den lejr, hvor de boede. Således blev f.eks. to 16-årige overflyttet fra Dragørlejren, fordi de var rømmet fra lejren og først var dukket op et døgn senere.21 De to drenge voldte i det hele taget Kastrup- fortets tyske lejrleder stort besvær, og de var til stadighed i konflikt med ham. Han prøvede derfor med henvisning til deres ulydighed og dårlige indflydelse på de øvrige børn at få dem tilbage til deres oprindelige lejr, men dette synes han ikke at have haft held med. I indberetningerne til luftværnschefen var ikke angivet, hvori drengenes ulydighed bestod, bortset fra, at de havde kaldt lejren militaristisk og nazi stisk, og at den ene af dem talte perfekt dansk og havde overtalt CB-vagten til at lukke sig ind og ud af lejren uden passerseddel. Den anden skulle efter nog le kammeraters udsagn være blevet indlagt på lazaret med rheumatisme, som følge af at have været straffet med tre ugers ophold i lejrens bunker. Hvorfor han var blevet straffet, forlød der ikke noget om.
Made with FlippingBook