StrengeTider_1943-49

Kirsten Lyllojf

122

opmærksom på de dårlige forhold, som kostede mange småbørn livet, ikke alene på Rysensteen, men også i andre københavnske flygtningelejre. Pga. Meldahls utrættelige indsats lykkedes det i juli-august 1945 at få de mest udsatte børn, 165 uledsagede småbørn, overført til to lokaliteter i Nordsjæl­ land - Ølsted kro og Kregme badehotel - hvor børnene havde det forholdsvis godt.7 Lejrene var ubevogtede, og der var ikke andre flygtninge end børnene og deres plejepersonale. Dorothea Goldschagg fulgte med som lejrleder i Ølsted. I efteråret 1945 blev lejren i Kregme nedlagt, da bygningerne ikke kunne opvarmes, og børnene blev overflyttet til Ølsted eller flygtningelejren på Ka- strupfortet. Omkring årsskiftet 1945-46 bragte de københavnske aviser nogle ’’sensationelle” historier om, at Dorothea Goldschagg i Tyskland havde været topnazist og en ledende person i de nordtyske koncentrationslejre.8 Det var rigtigt, at hun havde været medlem af partiet, hvad hun aldrig havde skjult, mens det øvrige synes at have været fri fantasi. Men Flygtningeadministrationen og specielt lederen af denne, Johannes Kjærbøl, som ikke brød sig om flygtninge, der ikke bøjede ryggen og tak­ kede ydmygt for den tildelte behandling, benyttede lejligheden til at komme af med den besværlige lejrleder. Hun blev indsat på Sundholm, hvor hun tilbragte det næste halve år i selskab med danske kvindelige fanger, der var interneret pga. mistanke om kollaboration med tyskerne. Det danske politi fandt dog ikke noget kriminelt ved hende overhovedet, og hun blev løsladt og overført til den tyske flygtningelejr på Kløvermarken i sommeren 1946. De fire kr. og to øre, hun havde fået udbetalt for sit arbejde under opholdet på Sundholm, blev af de danske lejrmyndigheder returneret til Sundholm med en bemærkning om, at tyske flygtninge ikke fik løn for deres arbejde, hverken i eller uden for lejrene. Ølstedlejren fortsatte nogle få måneder efter fjernelsen af fru Goldschagg, men i april 1946 blev lejren nedlagt og børnene overflyttet til de to store og svært bevogtede børnelejre, Berritzgaard på Lolland og Kastrupfortet på Amager. De små børn kom til Berritzgaard, de større til Kastrupfortet. Kastrupfortets historie Kastrupfortet var blevet anlagt i 1886 som en del af forsvarsringen omkring København. Det ligger helt ude i strandengene ved Amager Strand, seks km fra Rådhuspladsen. Fortets areal er fire hektarer, og det er på alle sider omgi­ vet af en 25-60 meter bred og 1,6 km lang voldgrav, som ved den oprindelige udgravning var tre meter dyb, men som nu pga. aflejringer kun er to meter dyb. Den eneste adgangsvej til fortet var helt til 1950’erne en over den nord­ lige del af voldgraven beliggende bro. I 1922, belært af militære erfaringer fra

Made with