StrengeTider_1943-49

Kastrupfortet

121 Ved befrielsen faldt det tyske apparat sammen, og straks den 5. maj 1945 overtog Modstandsbevægelsen kontrollen med flygtningene. De satte bevæb­ nede vagter ved alle lejre, og fra dette tidspunkt kunne flygtningene ikke længere forlade deres indkvarteringssted. I de første dage var der totalt kaos, og mange steder blev der ikke ført levnedsmiddelforsyninger frem til lejrene, hvorfor dødstallet i denne periode var meget stort. Fra den 8. maj overtog Statens civile Luftværn den praktiske forsorg for flygtningene, og de forsøgte at bringe forsyninger frem. Der var dog stadig store mangler og forsyningerne var helt utilstrækkelige, hvorfor dødstallene fortsat i sommeren 1945 var me­ get høje. I lejrene var det ofte alles kamp mod alle for at få del i de få tildelte ressourcer, og den mest udsatte gruppe var af letforståelige grunde mindre­ årige børn uden voksenledsagelse. Der kunne være mange grunde til at børn var alene: Moderen kunne være død i Tyskland, på flugten eller i en dansk flygtningelejr. De kunne også være kommet væk fra deres mor under flugten, eller de kunne være blevet væk i en flygtningelejr i København. Flygtningene blev nemlig ustandseligt flyttet rundt i det første år af deres ophold her i landet, fordi danskerne ville have frigivet de beslaglagte bygninger, især skolerne. Fra årsskiftet 1945-46 opret­ tedes store barakbyer, hvor efterhånden de fleste flygtninge blev samlet, men inden de var kommet så langt, havde de skiftet opholdssted talrige gange. Hvis enten moderen eller hendes børn havde været syge på det tidspunkt, hvor flytningen havde fundet sted, var der stor sandsynlighed for, at mor og barn var blevet flyttet til forskellige lejre. Da der ikke var nogen præcis regi­ strering af flygtningene, var det meget svært at finde og genforene børn med deres mødre, specielt for de børn, der var så små, at de ikke selv kunne oplyse navn og fødselsdato. Det er aldrig registreret, hvor mange flygtningebørn, der befandt sig i Danmark uden voksne pårørende, endsige hvor mange, der var kommet væk fra deres familie, men som genfandt den i Danmark. Mit skøn er, at der var mellem 5. og 10.000 uledsagede flygtningebørn i Danmark i 1945. Det mest sandsynlige er omtrent 10.000 børn.4 De københavnske børnelejre Tyskerne havde inden 5. maj 1945 samlet 200 uledsagede småbørn på Ry- sensteens Gymnasium på det indre Vesterbro i København.5 Som leder for børnene havde tyskerne udnævnt den tyske flygtning Dorothea Goldschagg, og hun fortsatte også som tysk lejrleder efter befrielsen.6Hun har efterladt sig mange spor i de danske arkiver, fordi hun forsøgte at råbe de danske myndig­ heder op for at få dem til at indse, hvor elendige børnenes forhold var. Hun formåede også at gøre overlæge K.F. Meldahl fra Københavns Sanitetstjeneste