StrengeTider_1943-49
9
Indledning
Talrige københavnske skoler var i krigens sidste tid, og i en tid derefter beslaglagt til husning a ftyskeflygt ningefra Østpreussen — tilstor utilfredshedfo r store dele a f den københavnske befolkning, der ikke havde megen medlidenhed m ed defordrevne tyskere. Her sesflygtningenes sovesteder i en gymnastiksalpå Skolen ved Sundet i Sundbyøsterpå Amager (Københavns Bymuseum).
efterkrigstidsøjne. PalleRoslyng-Jensen har gennemgået stilenefra3.frimel lem på Strandvejsskolen på Østerbro fra 1946, og han viser, hvordan krigen påvirkede -og ikke påvirkede -drengenes dagligdag. Med sitbidraggiverhan os ny viden om etafde aspekter afbesættelsesårene, som vived mindst om, men som heltoplagt har fyldtallermest: hverdagen og opinionsdannelsen. Skønt 1940’ernes københavnere det meste aftiden levede en almindelig dagligdag uden de store dramatiske begivenheder, ændrede det sigisomme ren 1944, hvor den københavnske folkestrejke brød ud. Her var der drama nok. Der blevskudt efterfolk, bygninger blev ødelagt, værnemagere overfal det og deres butikker plyndrede og satibrand. Blandt sin farsefterladte ejendele fandt Niels ErikJensen for nogle år til bage en række minutiøse optegnelser o m faderen ErikJensens oplevelseride kaotiske dage under strejken. Optegnelserne er ført iet registrerende, noget embedsmandsagtigt sprog, men ind imellem, som når faderen beskriver et maskinkanonangreb på en ejendom iEwaldsgade på Nørrebro, fornemmer man de underliggende spændinger, farenog dramatikken ide hektiskejulida ge 1944. Det er en strengt saglig og pragmatisk iagttager, vi møder idenne tekst, men også hos den nøgterne ErikJensen fornemmer vi trods altnoget afden uro og angst, der som en dyster og skæbnetung underlægningsmusik
Made with FlippingBook