StrengeTider_1943-49

Midt i en mørketid

111 demokrater stod overfor flygtninge, der hovedsageligt kom fra den østpreus­ siske landbefolkning, så kontrasten mellem opdragerne og deres ’’elever” var til at tage og føle på.92Hovedparten af emigranterne havde levet i eksil i over 10 år, og flygtningene var deres første tætte kontakt med tyske landsmænd i lang tid. Den tidligere omtalte Walter Frantz giver et indtryk af modsæt­ ningsforholdene i lejren, når han beretter, at emigranterne stod fremmede over for flygtningenes situation, da de ikke havde opholdt sig i Tyskland siden begyndelsen af 1930’erne. Udviklingen mellem 1933 og 1946 kendte de ikke til fra egen hånd, det samme gjaldt frygt, bombeterror, nød og flugt.93 Parallelt med det praktiske arbejde i lejrene, arbejdede emigranterne med avisen Deutsche Nachrichten. Bladet startede illegalt i 1943, skrevet af tyske kommunistiske emigranter i Danmark til de tyske soldater her i landet. Men i løbet af sommeren 1945 indløb jævnligt forespørgsler fra de lokale lejrledere til Luftværnschefen, hvorvidt Deutsche Nachrichten måtte omdeles og læses i lejren.94 Bladet henvendte sig nu til de tyske flygtninge. Social- og Arbejds­ ministeriet godkendte i september 1945, at det blev omdelt til flygtningene i lejrene. Det udkom da i 20.000 eksemplarer ugentligt. Fra den 1. december 1945 gik Flygtningeadministrationen ind og overtog bladet, men det fort­ satte med en redaktion bestående af tyske emigranter. Administrationen ind­ satte den danske redaktør Jef Jefsen og styrede på denne måde, hvilke infor­ mationer flygtningene skulle have adgang til.95Bladet blev dog fortsat skrevet af tyskere for tyskere, og var i stort omfang uden for de danske myndigheders kontrol. I begyndelsen var det venstredrejet, men med tiden modereredes den politiske linie. Et billede af kulturudvalgets politiske entusiasme for flygtningenes gen­ opdragelse viser den tyske emigrant Erich Kunzes initiativ i foråret 1946:1de seneste 12 år havde det været forbudt for den tyske arbejderbevægelse at fejre 1. maj. Kunze planlagde derfor et 1. maj-arrangement i Kløvermarkslejren og inviterede et par emigranter til at holde tale.96Til mødet troppede ikke mindre end 5-6000 mennesker op.97 Kommunisten Kurt Vieweg og social­ demokraten Paul Neue holdt talerne, og arbejdersangene Wann wir schreiten Seit an Seit og Brüder zur Sonne, zur Freiheit blev afsunget.98 Et konkret udtryk for den demokratiske opdragelse repræsenterede valget i maj 1946 af en lejrtillidsmand, samt tillidsmænd til lejrens 12 beboelsesaf­ snit. Det var tydeligvis hensigten, at valget skulle legitimere de tyske lejrle­ dere, som administrationen allerede havde udpeget. Valgets kandidater skulle således alle godkendes af de danske myndigheder og der var få modkandi­ dater. Om valgets resultat indberettede Karl Raloff fra lejrens oplysnings­ virksomhed: ’’Jeder hatte die Möglichkeit, seine Meinung zum Ausdruck zu bringen, und wenn er mit den vorgeschlagenen Kandidaten nicht zufrieden