StrengeTider_1943-49

UlfKyneb

110

marts 1947 for at have fornærmet lejrens tyske politi.87 Flygtningene var desperate. Ikke alene var ernæringen dårlig, men der var for lidt af den og det førte til en række tyverier. Det samme gjaldt brændsels­ situationen. I en redegørelse for mangelsituationen beskrev Flygtningeadmi­ nistrationen kuldeperioden i vinteren 1946-47 således: "Dette var kritiske øjeblikke, hvor selvtægt og stemningskriser gjorde sig gældende i lejrene”. Man undskyldte sig med, at der over hele landet herskede mangel på brænd­ sel denne vinter, og at situationen generelt var katastrofal.88 Genopdragelse Da det efterhånden gik op for myndighederne, at flygtningene skulle forblive i landet i længere tid, satte man forskellige aktiviteter og en slags demokratisk genopdragelse i gang. Man ville på den ene side forhindre, at flygtningene faldt hen i apati som følge af indespærringen og lediggangen, og på den an­ den ville man opdrage dem til at genindtræde i samfundet som gode demo­ krater. Som Johs. Kjærbøl forklarede i 1946, så havde "oplysningen” det for­ mål, at "udrydde al militaristisk og nazistisk virksomhed i lejrene”.89 I november 1945 oprettede Flygtningeadministrationen et oplysnings­ udvalg, hvor flygtningechefen blev formand, og det socialdemokratiske fol­ ketingsmedlem, højskoleforstander Poul Hansen, daglig leder af kultur- og oplysningsarbejdet. I en redegørelse for udvalgets formål fra juli 1946 lagde Poul Hansen stor vægt på de danske interesser i projektet, men nævnte dog også egentlige humanitære hensyn: ’’Formålet måtte være at gøre flygtninge­ ne klart, at nazismens sammenbrud er fuldstændig, samt at Tysklands frem­ tid må ligge i at søge at bygge et nyt og demokratisk Tyskland op”, forklarede han.90 Poul Hansen betragtede flygtningenes genopdragelse inden for rammerne af den danske folkeoplysningstradition. Det kom bl.a. til udtryk ved indviel­ sen af Kløvermarkens folkehøjskole i juli 1946. hvor han med ordene "nach innen wieder gewinnen, was nach aussen verloren wurde”,91 drog en direkte parallel mellem de tyske flygtninges forhold og den danske befolknings situa­ tion efter nederlaget og tabet af Slesvig i 1864. Den tyske befolkning skulle kort sagt mentalt genopbygges efter Nazi-Tysklands nederlag. ’’Genopbygningen” skulle først og fremmest ske ved at påvirke flygtnin­ gene kulturelt og mentalt. Der skulle ikke kun være tale om underholdning af ’’kulturel” art eller om decideret afnazificering, men om et møjsommeligt påvirkningsarbejde, der på langt sigt skulle give resultater. Det var tyske emigranter - primært kommunister og socialdemokrater - som var flygtet fra Tyskland til Danmark i 1930’erne, der stod for den demo­ kratiske opdragelse af flygtningene. Disse ca. 40-50 kommunister og social