StrengeTider_1943-49

U lfKyneb

10 6

I modstrid med fakta bestred man altså Poul Henningsens påstande, og der blev anført talrige fejlagtige oplysninger, som skulle tjene til at bagatellisere kritikken. Det kan konstateres, at Luftværnschefen og formentlig også Flygt­ ningeadministrationen udmærket vidste, at forholdene på Kløvermarken var kritisable. Og Luftværnschefen og formentlig også Flygtningeadministratio­ nen var klar over, at der i lejren var en foruroligende høj dødelighed, som skyldtes fejl- og underernæring blandt mødre og børn. Poul Henningsen anklagede i Politiken den 19. marts 1946 flygtningefor­ sorgen for bevidst at give offentligheden urigtige oplysninger om forholdene i lejren. Han ønskede at fremprovokere en injuriesag mod sig, for på den måde at tvinge Flygtningeadministrationen og Luftværnschefen til at forhol­ de sig til de oplysninger om børnedødeligheden, han havde ladet offentlig­ gøre. Han fik også sin sag. Sagsanlægget eller Poul Henningsens svarskrift findes imidlertid ikke bevaret i flygtningeadministrationens arkiv. Derimod finder man det materiale, som administrationen brugte til at udfærdige deres "replik” - dvs. det gensvar, hvor man forsvarede sig mod anklagerne. Admini­ strationen ændrede her forklaring i forhold til, hvad der ellers var faldet af of­ fentlige udtalelser. Problemet var, at Poul Henningsens påstande var korrekte, og at man ikke ønskede at indrømme det offentligt. I stedet måtte man for det første udlægge tallene anderledes, og for det andet nægtede man, at man bevidst havde fordrejet oplysningerne. Det dokumenteres i forarbejderne til administrationens replik: Her fremgår det, at Poul Henningsen havde anslået antallet af dødsfald på Kløvermarken til 49 flygtninge. Et antal, der omtrent stemmer med dødsfal­ dene i lejren til begyndelsen af marts måned. Administrationen anførte imid­ lertid i sin replik, at ’’sagsøgtes liste” sammenblandede personer, der endnu ikke var flyttet ind på Kløvermarken, men som derimod var indlagt på syge­ hus og som døde her, uden på noget tidspunkt at have opholdt sig i lejren. Et argument, der måske kan bortforklare en mindre del af dødsfaldene i lej­ ren, men på ingen måde den generelle dårlige sundhedstilstand blandt flygt­ ningene. Det må konstateres at alle de af Poul Henningsen nævnte personer findes anført i lejrens kartotek som internerede.78 De findes tillige anført i lejrens såkaldte ’’Totenregistratur”.79 Injuriesagen kom derimod til at handle om, hvorvidt Flygtningeadmini­ strationen og dens institutioner bevidst havde talt usandt.80 Det kunne Poul Henningsen selvfølgelig ikke bevise. Østre Landsret idømte ham derfor 14 dages hæfte. I den del af dommen, der vedrørte Henningsens konkrete kri­ tik, hed det, at ’’Landsretten finder det ufornødent at gå nærmere ind på de enkelte klagepunkter, idet det for samtlige disses vedkommende gælder, at der vel kan påvises mindre uoverensstemmelser og unøjagtigheder i visse af

Made with