StrengeTider_1943-49

Midt i en mørketid

1 0 5

’’Dødelighed fuldkommen normal” Sammenholder vi de ovenfor nævnte oplysninger med Poul Henningsens fal­ der det i øjnene, at de stort set er sammenfaldende. Der var gennemsnitligt et dagligt dødsfald i lejren, og heraf var hvert andet et spædbarn. Flygtningeforsorgen afviste imidlertid offentligt Henningsens anklager. Kjærbøl modsagde dem heftigt, uden dog at dokumentere sine påstande, og Luftværnschefens daglige leder Viggo Mortensen forsøgte at afdramatisere si­ tuationen: Den 28. februar 1946 forklarede han i dagbladet Politiken, at der var fire ugentlige dødsfald blandt Københavns 30.000 flygtninge - ”et meget lavt tal, når vi tager i betragtning, at mange af flygtningene er gamle menne­ sker”, forklarede han og henviste til, at flygtningene ville have haft det meget værre, hvis de var blevet i Tyskland.74 Men der herskede usikkerhed om de rette dødstal hos Luftværnschefen: Dagen efter henvendte Mortensen sig igen til Politiken og korrigerede antal­ let af døde flygtninge i Storkøbenhavn til 50 månedlige dødsfald. Da det fortrinsvis drejede sig om ældre mennesker og børn, ”er denne dødelighed fuldkommen normal”, forklarede han.75 Også Harald Nielsen afviste Poul Henningsens påstande om en høj børnedødelighed: Den 16. marts 1946 for­ klarede han i Politiken , at der i perioden fra lejrens start til 15. marts 1946 var blevet overført 646 flygtninge til sygehus. Herafvar kun 19 døde. Derudover var to spædbørn og en ældre kvinde afgået ved døden. I alt var kun syv af lej­ rens spædbørn døde, og der havde kun været to tilfælde af tyfus.76 Angivelserne fra officielt hold er svært forenelige med lejrens eget kartotek over dødsfald: Heri ses det eksempelvis, at der alene i februar måned døde 27 flygtninge ud af 10.000 i lejren på Kløvermarken. Når luftværnschefen an­ giver, at der rundt regnet fandt 50 dødsfald sted om måneden i samtlige de københavnske flygtningelejre må det i givet fald betyde, at mere end halvde­ len af alle dødsfald skulle være sket blandt den trediedel af flygtningene, der befandt sig på Kløvermarken. Enten er luftværnschefens angivelser upålide­ lige eller også var forholdene i Kløvermarkslejren værre end i andre lejre. Og det var, som Poul Henningsen påstod, først og fremmest de spæde børn, der bukkede under. Også Harald Nielsens oplysninger fra 16. marts om dødsfald i lejren er uforenelige med lejrens eget kartotek, som viser, at der fra lejrens begyndelse frem til den 15. marts 1946 døde 54, og ikke 22 flygtninge. Heraf var de 26 —og ikke syv som angivet af Nielsen - børn under ét år. Inddrager vi for­ holdene fra lægerapporterne fra to tilfældigt udvalgte uger i januar og marts 1946, viser det sig, at i hvert fald en del børn var syge og blev indlagt pga. ernæringsproblemer. Og der var fem konstaterede tilfælde af tyfus og syv for­ modede tyfustilfælde i lejren i disse to tilfældigt udvalgte uger.

Made with