StrengeTider_1943-49

Midt i en mørketid 103 1946 i to kronikker i Politiken under titlerne Etfolks medansvar og Hvad man ikke véd. Hans hemmelige kilde var den kvindelige lejrleder på Kløvermar­ ken, men det vidste Flygtningeforsorgen endnu intet om. PH s indlæg fik ikke lov at stå uimodsagt hen. Kjærbøl ringede straks til Politiken , og næste dag bragte avisen et interview med Kjærbøl. Her forkla­ rede han, at flygtningene havde det bedre end mange fattige danskere: ”Det bedste bevis er, at sundhedstilstanden er god, ja fortrinlig; enhver anden på­ stand er urigtig”, fremhævede han.68 Det var en udlægning, som var i dårlig overensstemmelse med samstemmende indberetninger fra læger, flygtninge­ inspektører og lejrens tyske tillidsmand. Indberetningerne havde for det første advaret imod en for hastig indflyt­ ning i endnu ufærdige barakker, hvor specielt de sanitære forhold var util­ strækkelige. For det andet havde man advaret mod dårlige forhold for spæd­ børn. I slutningen af december 1945 havde en dansk læge således besøgt lejren for at undersøge de spæde børns sundhedstilstand, og han fandt den udpræget dårlig. Flere børn led af engelsk syge og anæmi, lejren manglede helt elementære instrumenter og ernæringen var mangelfuld.69 En analyse af Kløvermarkens kartotek over døde støtter Poul Henning- sens anklager i dagspressen. En sammenholdelse af fødselsdato, dødsdato og dødsårsag viser utvetydigt, at flygtningebørnene i 1946 døde af underernæ­ ring. Og det til trods for, at Kløvermarkslejren var tænkt som en mønsterlejr med gode ordnede forhold. En lejr, hvis standard Johs. Kjærbøl anså for at ligge på et højere materielt niveau end standarden hos fattige danskere. I december 1945, hvorfra de første tal findes, døde fem flygtninge ud af 716; heraf var to spædbørn på knap tre måneder, der var døde af hhv. ernæ­ ringsforstyrrelser og lungebetændelse. I januar måned 1946 døde 15 af lejrens nu 5331 indbyggere; heraf var fire spædbørn, som alle døde af ernæringsfor­ styrrelser. Dødsfaldene i lejren toppede i februar måned, hvor 27 af 9249 internerede afgik ved døden. Næsten halvdelen —12 —var børn under et år. Ni børn døde af ernæringsforstyrrelser, mens tre døde af "svind” og infekti­ onssygdomme. Dødstallene, specielt blandt børn, havde et omfang, der reelt svarer til Poul Henningsens påstande. De følgende to måneder, i marts og april 1946, faldt dødstallet til 18 og 17 personer. Heraf henholdsvis syv og fem børn under et år. I marts døde seks af syv spædbørn af ernæringsforstyrrelser, og i april døde fire af fem spædbørn af samme årsag. I alt var i lejrens fem første måneder 30 børn under et år af­ gået ved døden. Andelen afdøde børn faldt kraftigt fra maj måned. Fra maj 1946 til marts 1948 døde 14 børn under 1 år. Antallet af døde var dermed forholdsvis hø­ jere i de første måneder af lejrens eksistens. En dødelighed, der på trods af