StrengeTider_1943-49

UlfKyneb

102

Enflygtnings udsigtfra Dragørlejren (Rigsarkivet).

nering. Han forklarede, at han som lejrleder havde en følelse af, at arbejdet stort set handlede om at nægte udgangstilladelser, nægte kvinderne at komme hjem til deres mænd i Tyskland og straffe de flygtninge, ”for hvem trangen til lidt frihed blev for stor”. Han afsluttede sin redegørelse med et stille håb om, at ”al vor anden indsats langt [måtte] opveje disse administrative skæv­ heder”.64 Egentlige lempelser i reglementet fandt først sted 30. juli 1948, hvor ad­ ministrationen gav flygtningene lov til at ’’foretage udflugter fra lejrene”.65 Også fraterniseringsforbuddet blev nu lempet. Fraternisering mellem danske borgere og tyske flygtninge skulle fra nu af kun forfølges, hvis den gav ’’beret­ tiget anledning til offentlig forargelse”.66 Sundhedstilstanden på Kløvermarken Kløvermarken var fra grunden bygget op som flygtningelejr. Flygtningefor­ sorgen havde således lejlighed til fra starten at rette op på de fejl og mangler, som både lægerne og Sanitetstjenesten havde påpeget. Men knap tre måneder efter lejrens åbning rettede samfundsrevseren, arkitekten og forfatteren Poul Henningsen (PH) i dagspressen en hård kritik af forholdene i lejren. Især den høje dødelighed rystede ham: ”Man påstår både at den [dødelig­ heden] ligger meget lavt, og at der dør gennemsnitlig en om dagen. Halvde­ len af dødsfaldene er spædbørn”.67Kritikken blev fremført 26. og 27. februar