StrengeTider_1943-49

100

UlfKyneb

Det var ikke første gang, at politi og lejrledelse var på konfrontationskurs. Tidligere var det faldet Harald Nielsen og Viggo Nielsen for brystet, at to politibetjente fra Frederiksberg til en flygtning havde sagt —”1 tyskere er fra fødslen løgnagtige”, og ”1 skulle spærres inde i en straffelejr”. Ifølge politiet var lejrledernes reaktion, at Harald Nielsen i sin egenskab af medlem af kom­ munalbestyrelsen, truede med at få en af betjentene fyret, mens Viggo Niel­ sen angiveligt skulle have kaldt dem ’’møgsvin”. Harald Nielsen var af den opfattelse, at han konsekvent blev modarbejdet af politiet - han ’’havde po­ litiet på nakken”.58 Sagen om visitationen blev sendt helt op i Flygtningeadministrationen for en vurdering, og var ledsaget af en kommentar fra Københavns politidirek­ tør, der skrev, at ”man også fremtidig herfra [har] i sinde at foretage lignende visitationer som et led i politiets bestræbelser for om muligt at modvirke den tendens, der synes at spores hos lejrlederen, til at se gennem fingre med flygt­ ningenes overtrædelser af visse af det gældende reglements bestemmelser”. Han var af den opfattelse, at visitationen til fulde havde vist sig berettiget og henstillede, at Harald Nielsen blev forflyttet, medmindre hans opførsel og indstilling til politiet blev ændret. En kommentar, som Rigspolitichefen til­ sluttede sig.59 Flygtningeadministrationen lukkede sin undersøgelse af sagen den 18. marts 1947, uden at det fik konsekvenser for nogen parter. Men allerede fire dage herefter foretog vagtværnet atter en visitation, der utvivlsomt var en magtdemonstration fra politiets side overfor lejrledelsen. Det kunne flygtnin­ gene også mærke. Flygtningene klagede over både vold og ydmygelser - og sagen blev rejst direkte for Johs. Kjærbøl. Flygtningeadministrationen ønske­ de dog ikke at rette kritik mod vagtværnet - det kunne svække bevogtningens effektivitet, mente man. Men efter en samtale med Københavns Politi lovede man her, at ’’ville have opmærksomheden henvendt på kropsvisitationerne med henblik på at gøre disse mindre hårdhændede”.60 Det var ikke kun blandt lejrlederne på Kløvermarken, at utilfredsheden med den officielle flygtningepolitik rumlede. Humane hensyn tvang ledel­ serne af hovedstadens forskellige flygtningelejre til at bryde reglementerne og med tiden voksede utilfredsheden, og førte til flere brud på reglerne. Overfor Luftværnschefens repræsentant Viggo Mortensen, advarede de gang på gang om, at interneringen var for hård og at flygtningene udviklede ’’lejrpsykoser”. Mortensen hævdede omvendt, at reglementet skulle overholdes, bl.a. for at undgå offentlig kritik af en for lempelig flygtningeadministration: “Lejrle­ derne måtte være klar over, at der fra ministeriets side var fastsat en retnings­ linie, hvorefter man ønskede at holde de tyske flygtninge isolerede, og denne retningslinie kunne lejrlederne under ingen omstændigheder tillade sig at sa-