StormenPaaKøbenhavn_1659

»Søndervold«, laa den senere saa berømte »Gyldenløves Bastion.« Før Belejringen førte den det mere beskedne Navn »Skansen ved Farveriet.« Dens Plads var tæt Syd for den nuværende Brandstation. Da vi nu har faaet stedfæstet alle Forsvarsværker mod Søsiden, kan vi lige saa godt fortsætte nordpaa og østpaa med Navne paa Landbefæstningens Skanser, Raveliner og »Bolverker«: Vesterports Ravelin og Vesterports Bolværk (midt imellem dem »Katten i Vesterports Bolverk«), Ravelinen imellem Vesterport og »Hielmer,« og paa det skarpe Hjørne i Nordvest finder vi saa Hielmers Taarn og Ravelin (Jarm ers Taarn), Hane Skansen og Gamle Nørre­ port Bolværk. Til højre derfor strækker Ny Nørreports Ravelin sig ud i Voldgraven — med Forbindelsesbro til Gravens ydre Bred. Næste store Udbygning er Ny Nørre­ ports Bolværk. Saa kommer Rosenborg Bolværk (»Ved Kongens Have«), Den Runde Kirkes Bolværk og Rave­ linen foran Runde Kirkes Bolværk. Saa kommer Mølle­ skansen, Ny Øster-Port, Bolværket ved Kastellet og Det halve Bolværk ved Kastellet. Dermed er vi naaet hele Omkredsen rundt til Kastellet igen. Selvfølgelig var Fæstningen ikke klar til at tage imod et Angreb. Men den blev det i Løbet af 14 Dage. Saa helt elendig har den nu ikke været. Og Besætningen. Hvor daarligt stod det til med den? Man maa nærmest faa det indtryk, at der ikke var andre end Borgere og Studenter til at forsvare Byen, og at de i Huj og Hast maatte bygge Vold, hvor der ingen Vold var. Kongen havde allerede i Ju li indkaldt det sjællandske nationale Fodregiment til Arbejde paa Befæstningen. Og det vil jo sige Færdiggørelse af Voldkrone og Skytsstand­ pladser, Udbedring af de Voldværker, som i høj Grad eksisterede. Indkaldelsen af sjællandske Fodregiment var en ekstra Foranstaltning (fremkaldt af de foruroligende Underretninger om, hvad der foregik paa Gottorp Slot og i Flensborg og K ie l); desuden var der jo Fæstningens Garnison. Der eksisterer mange forskellige Opgørelser over Forsvarets nominelle Styrke ved Belejringens Begyn-

80