StormenPaaKøbenhavn_1659

— og kunde nær være blevet afgørende for Københavns og Danmarks Skæbne. Det gamle Voldstykke mod Øst, der var nedlagt i 1629, havde, som nævnt, fulgt Linien fra Nørreport langs nuvæ­ rende Gothersgade, inden for Holmens Kanal til Havne­ indløbet ved Knippelsbro (mærket med Tallet 12 paa By­ kortet). Alt, hvad der i Nutidens København ligger Vest og Syd for Frederiksholms Kanal og Løngangsstræde var dengang Vand (Kalleboderne). Vandkunsten løb lige bag Vestvoldens sydlige Hjørne. Uden for var den vandfyldte Voldgrav. Uden for den laa det fremskudte »Horneverk« — ogsaa med Vandgrav — og lige foran det laa Kongens Lysthave. Bjørndals Retranchement var beregnet som et forsvarsmæssigt Aflukke mod Syd og Vest mellem Horn- verket og Set. Jørgens Sø. Dette Befæstningens syd-vestlige Hjørne fik en ganske speciel Interesse, fordi det, saa snart Vandene frøs til om Vinteren, dannede Fæstningens andet svage Punkt. Løn­ gangen, der dannede en delvis overdækket Passage til Slotsholmen, blev under Stormen et heftigt omstridt Punkt, ligesom dette Sted under Belejringen frembød store forsvarsmæssige Vanskeligheder. Ud for dette Sted blev i Kalleboderne placeret en af Stykprammene og det armerede Skib Højenhald. Der blev kæmpet blodigt paa Isen omkring begge disse Fartøjer i Tiden op imod Stor­ men. Slottets Nærhed spillede naturligvis ogsaa en Rolle, idet de to Kongers Personer var af afgørende Betydning for Krigens Udfald. Den, der kunde tage Modpartens Kon­ ge til Fange (eller dræbe ham) vilde alene derved have vundet Krigen. For at faa et Overblik over Fæstningens Karakter behø­ ver man blot at se paa det Kort over »København 1659«, som findes gengivet paa en Dobbeltside her i Bogen. En ydre Forsvarslinie, baseret paa Set. Jørgens Sø, Peb­ linge Sø og Sortedams Sø, var ikke blevet etableret som planlagt af Chr. IV. Den Række af Volde, der skulde rejses bag Søerne — med Udnyttelse af Søerne som effektive, vaade Grave — var overhovedet ikke paabegyndt. Der­ 77