StormenPaaKøbenhavn_1659

Rede og ikke overleve mit Lands Undergang.« Alle i Dan­ mark kender disse Ord, og Udtalelsen findes i saa mange Beretninger fra Tiden, at der ikke kan være Tvivl om, at Ordene er sagt. Derimod kan der aabenbart være Tvivl om Formen. Den mest udpyntede Gengivelse gaar ud paa, at Kongen har sagt, at han ligesom visse ædle Fugle, der forsvarer deres Rede, naar den anfaldes af Fjenden, vil være parat til at kæmpe og, om saa skulde være, dø for sin Rede. En skrækkelig Mulighed, at dette skulde være den sande Form! Bering Liisberg har beskæftiget sig med Emnet og hæl­ der til den Anskuelse, at det er et Bibel-Citat, Kongen har brugt. Ordene stammer fra Jobs Bog, X IX Kapitel, Vers 18. Og Bering Liisberg tilføjer: »Frederik III har været for lidt knyttet til Københavns Slot og til Danmarks Hovedstad til af egen Følelse at betegne Slottet eller Byen som sin Rede.« Men sagt det har han i hvert Fald. Og det vigtigste er, at Ordene virkede. De vakte Begejstringens Aand — netop det eneste, der kunde redde Landet.

De danske og deres Konge

Alt rejser Vintren sit hvide Telt, med Is ligger lille og store Bælt: men Danmark stoler paa Herren.

Se, Svensken ligger for København, han stoler saa trygt paa sin Magt, sit Navn, men Danmark stoler paa Herren. I Byen hersker den bitre Nød, saa haardt den alt trues med Hungersdød; men Danmark stoler paa Herren.

71