StormenPaaKøbenhavn_1659

fessor ved Universitetet (200 Rdlr.) og en Riigets Profos (580 Rdlr.) I alt gøres der Rede for 362 Personer, de aller­ fleste navngivne. Hertil kommer for flere Embeders Ved­ kommende de Svende og Drenge, som skal holdes af Em­ bedets Indehaver. Hele Beløbet bliver (idet Sammentællingen forklares derved, at »Rigsdaleren er beregnet til 96 Skilling og Cou- rant Daleren til 80 Sk.«) for Hof-Staten til Løn og Gage aarligen 74.474 Rdlr. 32 Sk., til Kost og Tæring 74.030 Rdlr. 16 Sk. — i alt 148.504 Rdlr. 48 Sk. Rigets Raad og Styrelse Fra Hofstaten begiver Forfatteren sig til Rigets Raad, og anmærker, at dets Myndighed da var saa stor, at Kongen ej havde supremum appellationis Ju s alene, men i Sel­ skab med Raadet, og da dette ej alene i Pluralitet, men ogsaa i Magt overgik Kongen, sees letteligen at alle vig­ tige Ting da blev udført efter dets Vilje alene. Raadets Modus procedendi var da saaledes: allerførst blev Sagen foretaget i deres Raadstue, hvor Kongen aldrig maatte komme; siden sendtes Kongens Kanzler med nogle flere op paa Slottet, hvor de saalænge konfererede med Kon­ gen, til han antog Raadets Mening. Private Personer uden for Adelen kunde ikke umiddelbarligen indgive nogen Begæring til Kongen, uden det skete paa den ordentlige Maade ved Kanzleren eller H.M. Sekretær. Rigets Raad førte Rang efter den Tid, da de var indkomne i dette mæg­ tige Collegio, dog var de fornemste Rigets Hofmester, Kongens Kanzler, Rigets Marsk, Rigets Admiral, og Rigets Kanzler. Sidst i Kong Christian den IV. Tid kom hertil Statholderen i Norge, men dette Embede ophørte med Hannibal Sehesteds Degradation. Iblandt disse har Rigets Hofmester, som Vice-Konge og Hoved for Adelen, det fornemste Sæde, de andre rangerer efter den Tid, da de kom i Embederne. Rigets Raad fik ingen anden Løn end de fornemste og bedste Lehn i Riget, som var Kærnen af 263