StormenPaaKøbenhavn_1659

Beretningen er udateret; men af forskellige Oplysnin­ ger i den fremgaar, at den maa stamme fra 1652 eller 1653 (skrevet efter Corfitz Ulfeldts Flugt til Sverrig i 1651 og inden Dronning Christinas Tronfrasigelse til For­ del for Fætteren. Carl Gustav i 1654). Til Suhms Bemærk­ ninger om det interessante Indhold kan føjes, at man faar at vide, hvem de meget omtalte Adelsslægter var, der havde Lehnene i Hænde dengang, og hvem af dem, der sad i Rigets Raad med al Magt i deres Hænder. Mange af disse Navne er ganske ukendte nu; men adskillige af Slægtsnavnene fra Tiden før Enevældens Nyskabelse af Adelsslægter lever jo som Adelsslægter den Dag i Dag. For at gøre denne interessante Danmark-Redegørelse letlæselig er Retskrivningen tillæmpet overalt, hvor det drejer sig om Særegenheder uden Betydning; derimod er Ordvalget naturligvis bibeholdt — ligesom Navne frem­ træder i den originale Form. Det efterfølgende rummer Tekst saavel af Suhm som af Durell: Denne mærkelige Efterretning om vort Fædreneland er af Forfatteren tilskrevet Dronning Christina, efter at han paa ottende Aar havde været i Danmark. Han und­ skylder sig med, at de Danske, tværtimod alle andre Fol­ keslags Maade, holder deres Sager meget hemmelige, saa at man ikke uden med Tiden og ved lykkelige Tilfælde kan naa den fornødne Oplysning. Dette har forvoldet, at han først saa silde er fremkommet med sin Relation, hvilken han deler i fem Kapitler, hvoraf det første handler om Regerings-Formen, Kongens Person, Magt og Hofstat, Raadet og dets Myndighed, Retfærdigheds Haandhæ- velse, Krigs-Standens Underholdning, Cancelliet, Rente­ kammeret og Præsteskabet; det andet om Danmarks Be­ skrivelse; det tredie om Kronens Indkomster og Udgif­ ter; det fjerde om Kronens Magt til Vand og Lands, Rigets Mandtal og Adelen; det femte om Danmarks Forstaaelse med fremmede Nationer, hvoraf kunde sluttes om dette Riges Tanker mod Sverrig. Angaaende Danmarks Regerings Form, ved han ikke at sige om den er aristocraticus, oligarchicus eller mixtus;

260