StormenPaaKøbenhavn_1659

sum, som han havde taget fra Svenskerne, i Sikkerhed. Fortællingen er alle Steder stedfæstet til Snesere By, hvor Svend Povlsen skal have beboet et Gaardsted. Svenskerne havde imidlertid faaet Nys om Sagen og planlagde et Overfald paa Gaarden for at bringe Pengesummen til­ bage, men denne Plan blev røbet i god Tid, saa Svend Povlsen kunde gøre sine Modtræk. Han opstiller en Vagt ved en stor Ask, eller vel snarere oppe i Træet. Saa snart Vagten hører Svenskerne komme, skal han give Tegn. Det sker som aftalt. Svend Povlsen tager afsted med Pengene til Helledes Mølle i Kongsted Sogn. Da Svenskerne nær­ mer sig Gaarden, giver Vagten Tegn, og straks stikker Svends Folk Ild i et Halmknippe ved hvert Hjørne af Gaarden. Ilden breder sig i Hast. Svenskerne tror, det er deres egne Folk, der har sat Ild paa, de stormer ind gen­ nem Porten for at faa fat i Pengene, inden Gaarden ned­ brænder. Men de finder alle Rum tomme, og da Ilden stadig breder sig, og Heden stiger, aner de Uraad og vil skynde sig ud. Men ved hvert Vindue, hver Dør og Port staar Svends Folk og genner dem tilbage, til de alle om­ kommer i Ilden. Samme Beretning findes i Carit Etlars Roman, men skal ogsaa være fortalt af en gammel Mand, der aldrig har læst Bogen. * Disse Beretninger, citeret fra Cai M. Woels Bog, tyder paa et ret langvarigt og aldeles frit Virke i Sydsjælland. Imidlertid findes der Bevis for, at Svend Povlsen en Tid har været udsendt i Landet af Kongen selv med den Opgave at organisere en samlet Opstand i Sydsjælland i det Øjeblik, de regulære danske Militærstyrker fra Lol­ land og Falster rykkede frem. Planen blev der nu ikke noget af; men den har dog medført, at vi har i det mind­ ste eet haandgribeligt Bevis paa Svend Povlsens Eksistens og krigerske Virke. Vi har nemlig hans Rapport til Kon­ gen fra denne Færd. I sin knappe Stil minder den — makabert nok — om en Jagtrapport: »Og eftersom vi fik Kundskab, at paa Totterupgaard (i

254