StormenPaaKøbenhavn_1659

16 Mand, de eneste Danskere, man saa ved den Lejlighed. For den danske Skipper havde taget Fejl af Sejlløbet og sat Skuden paa Grund ved Saltholmen med hele Ekspedi­ tionsstyrken om Bord. De Sammensvorne rasede, og Bartholomæus skrev vredt til København, at der maatte være Forræderi med i Spillet, men snart efter fik han til sin store Forbløffelse at vide, at en Kreds af Hoffet beskyldte ham for at være Forræder sammen med de øvrige Malmöborgere. Det var hele den Kreds af Hoffet, der hele Tiden havde været imod Planen, som nu begyndte at træde offentligt frem. Bartholomæus forsvarede sig med Næb og Klør, og selv om det til sidst lykkedes ham at overbevise alle om sin Uskyld, blev der ikke gjort yderligere Forsøg, hverken i Januar, den 2. Februar, da Malmö var totalt blottet for Svenskere, eller senere i Marts Maaned, skønt Bartholo­ mæus blev ved med at skrive og anraabe om Hjælp hver- gang der var et egnet Tidspunkt — man havde aabenbart glemt Malmös Borgere for alt det, der skete omkring København paa den Tid. Bartholomæus’s Situation i Foraaret 1659 var fortvivlet, al Tillid og Sammenhold mellem de Sammensvorne var forsvundet, og han forsøgte Gang paa Gang at rømme bort fra Landet; men først den 16. April sprang Bomben. Svenskerne havde længe haft Fornemmelsen af, at der var noget i Gære og havde forgæves forsøgt at faa opkla­ ret, hvad det var, ved Hjælp af Spioner og Forespørgsler hos Byens Magistrat, der fuld af Harme forsikrede, at noget saadant kendte de skam ikke til, alt var roligt i Byen — man havde nemlig ikke forsøgt at faa Bystyret med i Sammensværgelsen paa en Undtagelse nær, den ene af Borgmestrene, Evert Wildfang, der havde givet et » saa lunkent Svar, at man opgav ham totalt. Han vidste altsaa, hvad der var i Gære, men skulde jo nok tie stille med sin Viden. Men saa tilsmilede Heldet Svenskerne. I April skrev nemlig Bartholomæus’s Slægtning, Johan Steman, uvist af hvilken Grund, en omhyggelig og detail­ leret Beretning om hele Sammensværgelsen og sendte 235