StormenPaaKøbenhavn_1659
altsaa endnu en Gang den skaanske Adels Tillidsmand, og samtidig kunne han opretholde Forbindelsen med sine københavnske Venner. Men det blev ikke derved. Efter Fredsbruddet blussede Aversionen mod Arvefjenden op, kraftigere end før, og vistnok allerede i September Maaned skriver Bartholomæus i et Brev til København, at »Hver redelig Dansk undrer sig storligen over, at ingen Baade kommer over fra Dragør for at hente nogen tækkelig Kundskab. Sikkerlig kunde her vel noget med den Aller højestes Bistand forrettes, thi mange tjene villigt vores edssvorne fromme Landsfader.« Og han slutter Brevet med at slaa paa Muligheden af en pludselig Overrumpling af Malmo, »Det vi af Hjertet ønsker.« Gersdorf svarer paa dette Brev, at Tiden til et saadant Foretagende ikke er inde før »Vi bliver Mestere udi Søen.« Men han beder dog Bartolomæus om at holde ham underrettet om, hvordan Landet ligger. Et Angreb burde først og fremmest rettes mod Slottet og vilde navnlig have Udsigt til at lykkes, hvis man kunde bestikke Kommandanten der, General major von Essen. Gersdorf slutter med, at man hver Dag venter den hollandske Flaades Ankomst. Planen blev altsaa foreløbig stillet i Bero, dels fordi man først maatte have Hollænderne til at rense Sundet, dels fordi den danske Regering for Øjeblikket havde andre Planer. Man vilde nemlig forsøge at fremkalde en folkelig, skaansk Bevægelse paa Landet og derved tvinge Svenskerne til at trække Tropperne bort fra København. Manden, man havde udset til at organisere denne Opstand, var Frederik den III’s tidligere Livknægt, Løjtnant Ludvig Stats. Han var paa mange Maader velegnet til denne Opgave, han havde vist gode Krigeregenskaber, var kvik og intelligent, og havde fra den Tid, da han tjente som Skytte paa Tunbyholm, et omfattende Kendskab til Land skabet og Befolkningen i Ingelstedt, Fers og Jerrested Herreder, de Egne, som udgjorde Grænsen mellem Sletten og Skovbygden i det sydøstlige Skaane; et Landskab, der var præget af sine store Herregaarde og fra gammel Tid havde været kendt som et Sted, hvor Befolkningen var 228
Made with FlippingBook