StormenPaaKøbenhavn_1659

Landshøvdingen til at opgive Sagen imod ham. Ankom­ met til Slottet traf hun, da Prindsenskjold var paa Jagt, kun hans Kone. Grædende fortalte hun hende, hvad hendes Begæring var. Fruen blev bevæget, og Kofods Hustru troede at gøre sin Sag rigtig god ved en Foræring af seks Sølvskeer. Idet hun lagde dem paa Bordet, traadte Lands­ høvdingen ind; men uden at agte paa hendes Bøn fjernede han sig. Paa sin Kones Tiltale svarede han, at hun skulde sige Kofods uforskammede Kone, at hun skulde tage sit Sølv med sig igen, ellers lod han Præsten give det til de Fattige. »Har hendes Mand«, tilføjede han, »begaaet for­ sætlig Manddrab, da skal han række sin Hals, og Dom­ meren solgt Retten, da skal jeg rejse ham en Galge. Næ­ ste Torsdag kommer jeg selv til Rønne, da skal jeg under­ søge Sagen.« Jens Kofod mærkede nu, at det var ilde fat, men da han var en Mand med Energi, tabte han ikke Modet. Prind­ senskjold var nu hans Dødsfjende, han besluttede at stille sig i Spidsen for Opstanden og fuldbyrde Frederik den Tredies Begæring. Han red derfor til Hasle og forestil­ lede sine Venner, at nu var Tiden kommet, da man maatte handle. Fik Landshøvdingen først at vide hans Ytring, saa kunde det foraarsage, at de alle kom i Fare, derfor maatte man enten drage imod Slottet eller gribe Ober­ sten i Rønne. Det sidste fandt man rigtigst, og at man maatte straks tage fat paa Sagen var indlysende. Man havde saa meget mere Aarsag dertil, da det var bekendt, at Prindsenskjold agtede, naar han kom til Rønne, at ville paa ny udskrive en stor Mængde Søfolk, der atter skulde sendes ud af Landet. Onsdag den 8. December, efter at have spist til Middag Klokken 1, lod Landshøvdingen sadle sin Hest, »Skjold« kaldet, tog ubekymret Afsked med sin Hustru og red ro­ ligt i et smukt Solskinsvejr til Hasle. Han var vel bekendt med den oprørske Aand, som herskede i hele Landet, men i den Formodning, at det var fuldkommen underkuet, troede han ikke, at nogen turde vove at angribe hans Per