StormenPaaKøbenhavn_1659
alene, men Kongens og hele Folkets. Grundlaget for et frit, demokratisk L iv i Danmark blev lagt i de Dage. Prøv at se paa det som noget nærliggende. Og prøv at sammenligne med, hvad den nulevende Generation af Danske har oplevet. Man vil da se, at Borgernes Beslut somhed og Mod, fuldstændige Opofrelse for Fædrelandet, meget ligner den Frihedkampens Følelse, som vi oplevede under Besættelsen af Danmark i 1940: mod Forventning, trods givne Løfter, kom Fjenden over os paa Stimands Manér. Men medens i 1940 Beslutsomheden helt var over ladt til den enkelte — Soldaten paa Marken d. 9. April og siden Borgeren »under Jorden« — saa var for 300 Aar si den alle enige om at sætte sig til Modværge i det indeslut tede København, haardt og alt opofrende. De oplevede Dyrtid og Nød, de frøs, de sultede og maatte savne alle de smaa Bekvemmeligheder og timelige Glæder, som Bymennesker bliver saa afhængige af. De stod sam men og holdt ud, trods Forræderi, Sortbørshandlere og Værnemagere; de havde alle de samme Fænomener at slaas med, som vi lærte at kende i Danmarks sidste Be- sættelsesaar. De lærte onde Rygter at kende, ildevarslende Forlydender om, hvad Fjenden havde i Sinde at foretage sig, nedslaaende Sladder om de Personer, som Befolknin gen havde at sætte sin Lid til og se op til — og fatale Ryg ter om katastrofale Uheld for den Hjælp udefra, som var Livshaabets Grundpille. Selv om Københavns Forsvarere var »sig selv« hele Ti den — idet Fjenden dog dengang stod uden for Byens Volde — saa var det alligevel vanskeligere at imødegaa Rygter i de Tider, hvor de virkelige Meddelelsesmidler var saa faa og ufuldkomne. Kongens og Raadets Publika tioner i Form af Opraab og Forordninger, slaaet op paa Raadhusporten og paa Kirkens Døre, var de virksomste Meddelelsesmidler — og er for os i Dag den sikreste Kilde at øse Viden af. For de er jo alle bevaret i Arkiverne fra dengang. Danmark er blevet meget mindre siden da. Men vi har dog ogsaa oplevet den Dag, da Landet igen blev større,
13
Made with FlippingBook