StormenPaaKøbenhavn_1659

paa 12 og 24 Pund, de skiøde idelig med, foruden mange paa 6 Pund og ringere. Den 1. October: giorde vores et Udfald, og det et merkeligt Udfald, om Morgenen, som var en Fredag, der Solen var opgangen: Og var ingen Udfald, som saa betog Svensken sit Mod, som dette: Thi som Svenskens Rytterie havde sig beholden det Gat, som Rakkeren brugte til Udkiørsel (altsaa af Møg) hvor igiennem de eengang var kommen paa vores Udfald og dem repousseret: Da havde vores Constabler paa Volden dirigeret de groveste Stykker, nogle med heele Kugler, nogle med Stang-Kugler, og nogle med smaa et Pund Pose-Kugler, hen ad samme Gat: Der nu vores Udfald var indfalden i deres Løbe-Graver og Volde, kommer Svenskens Rytterie saa heel-Øret frem: at vilde klemt vores Udfald, da spillede Stykkerne saa iblant dem, at de med Klage iblant dem jamrede sig, hvor disse Ryt­ tere fløye fra Hestene, Hestene skudte, og mange som blev nedtraadne, og laae langs hen i Marken, at Bønderne, som komme den Dag med Commis til Varto, sagde, de nep kunde komme frem for døde Mennesker og Heste, som laae paa Vejen. Bekiendelsen var af Svensken, at de mistede 500 Ryttere. Da blev holden Krigs-Ret over dem, som vendte tilbage, og torde ikke ind ad Rakker Gat, for de store blaa Hunde paa Volden (Kanonerne), at der kom mange Officerer i Arrest, dog siden igien entledigt. Da kommer de Svenske til Varto, og udtog de fattiges Liig-Kister, til at begrave deres Officerer udi, som da blev skudt, hvilket de ikke tilforn havde giort. Den 3. Oct.: gik et Skib, som hørte Wrangel til, og var udskikket med 200 Bønder, Siællands Soldater, at skulle til Stokholm, under Wrangels Tienere Danifer, som si­ den blev en Ritmester for vores Folk, her ind for Kiøben- havn, og blev Kongen til Deel. Skibet hede Johannes. Den 4. Oct.: giorde vores et lidet Udfald. Da begyndte Svensken at tale langt bedre om vores Soldater, end no­ gensinde tilforn, og sagde: De vare ikke Mennesker, og 143