StormenPaaKøbenhavn_1659

Lejers-Krans - den ældste Beretning Præsten Andreas Matthisøn Hiørings Øjenvidneskildring

Denne Øjenvidne-Beretning er befordret i Trykken kort efter Krigens Afslutning, og skrevet paa Basis af Notater, der er ført fra Dag til Dag, medens Begivenhederne ind­ traf. Dog er der ingen Umiddelbarhed at finde i »denne liden Tractat,« som Forfatteren kalder den. Hans Forsæt har ikke været at skrive »noget Diarium eller Historie, men alleene at fremviise til at beskue Guds underlige Ger­ ninger, os beviiste i denne Tiid.« Halvdelen af Skriftet optages af Forundringsudbrud over den store Naade, Gud har udvist ved at frelse Hovedstaden og dens Befolkning. Det er ganske utroligt, saa Forfatteren er i Stand til at variere det Emne. Foruden den stadig bedyrede Ydmyghed over for Gud, kommer ogsaa en paafaldende Underdanig­ hed over for Medmenneskene til Orde. Det er, som om Forfatteren vil forsvare sig over for Mistro, rense sig over for eventuel Misforstaaelse af den Optræden, han selv har udvist under Krigens første tre Maaneders Tid. Dette gør Bogen lidt trættende og til Tider lidt ubehagelig at læse. Men interessant er naturligvis dette Vidnesbyrd fra en, der levede med i de skæbnesvangre Begivenheder; og da den lille Bog, sat i Fractur, trykt paa nu smuldrende Blade, er en stor Sjældenhed i Bøgernes Verden, har der været Planer fremme om at lade Bogen genoptrykke. Naar denne Tanke aldrig er blevet realiseret, er Grunden vel den, at Bogen i sin Helhed ikke byder tiltalende Læsning for andre end nogle faa Historikere og Bibliofiler — af de ovennævnte Grunde. 118

Made with