StormenPaaKøbenhavn_1659

som de endog om Natten søgte at entre, dog uden Held. — Da den hollandske Flaade senere kom, blev Høienhald forlagt ud i Kalleboderne. Den 22de September begyndte de Svenske at skyde med to store Morterer, som de havde taget fra Kronborg. Den mindste kaldte de den brandenborgske Løve, den største den brunsviske Buk; til denne sidste havde de kun 6 Bomber, som de havde faaet lavet meget kunstigt og fyldt med brændbare Sager, som de troede endelig maatte kunne stikke Ild paa Byen. Den første Bombe, der blev kastet ud af denne Morteer, faldt paa en Mødding i Dron­ ningens Have uden for Vesterport. Den anden faldt i Stranden, den tredie sprængte Morteren og anrettede stor Ødelæggelse blandt de Svenske, hvorover man i Lei- ren fik den Tanke, at Kjøbenhavnerne maatte kunne »trolde«, som de kaldte det. Den 1ste October gjordes et heldigt Udfald, hvorved Carl Gustav mistede henved 500 Mand. Ved dette og de foregaaende Udfald udmærkede navnlig Commandanten i Kjøbenhavn, Generallieutenant Schack og Ulrik Chr. Gyldenløve sig. Den 3die October bleve Kjøbenhavns Borgere meget forundrede over at see en svensk Fregat for fulde Seil komme ind til Byen. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at Skibet var taget, og det var gaaet saaledes til. Iblandt de 2000 Ryttere, som Danmark maatte udlevere ifølge Roskilde Freden, var ogsaa en Person ved Navn Jacob Nielsen Dannefær. Han vidste at indsmigre sig saaledes hos General Wrangel, at denne fattede Tillid til ham, og antog ham som Tjener. Da Freden senere blev brudt, maatte Dannefær tjene mod sit eget Fødeland, men uagtet Legemet var svensk, var Hjertet dansk; da han af Wrangel fik Ordre til at føre noget Bytte og adskil­ lige Kostbarheder, der vare røvede her i Danmark, over til Sverrig, og i den Anledning maatte gaae ombord paa den 16 Kanoners Fregat Johannes, fik han Leilighed til at bevise det. Foruden ham befandt der sig paa Fregatten 16 sjællandske Bønder, der vare bievne tvungne til at

113

Stormen paa København 8