StormenPaaKøbenhavn_1659

Laurits Bram, at lægge sit Gevær og sin Kaarde fra sig. »Her er mit Gevær,« svarede Bram, »men Kaarden til­ hører mig; jeg har selv købt den.« Men Major Steen Bille var ikke den, der lod sig sige noget. »Gaar I ikke straks i Arrest,« raabte han, »saa hugger jeg Je r ned.« Men nu tog de andre Studenter hans Parti. »Vi er ikke Krigsretten undergivne,« raabte de, »men staar under professorum jurisdiction,« »Kan Kongen,« svarede Majoren, »sætte en Præst paa Bremerholmen, saa kan jeg ogsaa sætte en Student der.« Nu blev der en heftig Tumult, Klingerne blev trukket blank, og Gud ved, hvor vidt det var gaaet, hvis ikke Kongen, der heldigvis var i Nærheden, var kommet sprængende paa sin Hest, med en Pistol i Haanden, hvor­ med han vilde skyde den værste ned; men denne skjulte sig heldigvis i Mængden. Tummelen blev stillet, og Bram og endnu en Student dømtes af Consistorium. Ellers herskede bestandig Enighed blandt de Beleirede, der for­ enedes af Fædrelandskærlighed.« * Borgerskabets Korps var det talrigeste, men i det daglige Arbejde tillige det svageste. Man regner, at København i de Dage havde 4 Tusinde næringsdrivende Borgere, saa naar 3 Tusinde Borgermænd kunde give Møde i Rækkerne, maa det jo siges, at Resultatet var forbløffende. De var virkelig blevet opfyldt af Begejstring, og i den første Tid kappedes de indbyrdes og med Soldaterne om at komme til, hvor Arbejdet var haardest. Der blev udspændt Jern­ kæder i Gaderne nærmest Volden og bygget Barrikader af Sten. Indsamling af Tømmer fra Forstæderne, Nedramning af Stormpæle, Anbringelse af Fasciner og jordfyldte Ris­ kurve — for ikke at tale om Anbringelsen af de 100 Kampestene, der var beordret ophobet ved hver Mands Plads paa Volden — det var altsammen strengt Arbejde for en sat Borgermand, der ikke var vant til megen Bevæg­ else. Snart blev de legemligt udkørte, men i saa Fald skulde de stille en Karl eller Pige i Stedet — og det var

100