StormenPaaKøbenhavn_1659

med L iv og Blod at forsvare Konge og Fædreland. Dog tænkte de ogsaa paa deres akademiske Værdighed og sendte samtidig Kongen deres Betingelser i Form af en Række skrevne »Artikler«, som de bad Kongen konfir­ mere. De vilde fremdeles henhøre under Universitetets Jurisdiktion; det skulde udtrykkelig være Officererne for­ budt at »tractere dem med Hug og S lag eller anvende unødig Skælden.« De frabad sig den Officer, der først var udset til at føre Kommando over dem (en Oberst Both, der var tysk af Fødsel) og betingede sig kun at skulle lyde indfødte danske Mænd som Oberst K jeld Lange og Oberstløjtnant Mogens Krag, samt Major Steen Andersen Bille. Underanførere vilde de principielt udtage af deres egen Kreds, altsaa blandt Studenter og yngre Universitets­ lærere. De vilde tilses af en af Kongen udnævnt »forfaren Chirurgus«, naar de blev saarede, og den, der blev lem­ læstet skulde have sit Livsophold sikret. Ved Embedsbe­ sættelser i Fremtiden skulde der tages det særlige Hensyn, at de, der nu indrulleredes i Studenterkorpset, skulde have Fortrin for dem, »der nu ikke offererer Liv og Blod i Kongens og Fædrelandets Tjeneste.« Endelig skulde de have Erstatning for det Tøj, de allerede nu forudsaa hur­ tigt vilde blive slidt op; og fattige Studenter skulde tages gratis i Kvarter hos Professorerne. Et Krav, der viser Studenternes vaagne politiske Sans: Alle skulde nu stilles aldeles lige; det maatte ikke tillades nogen at unddrage sig Krigstjenesten. Rig eller fattig, gejstlig eller verdslig Mands Søn, alle skulde gøre Tjene­ ste, som var i Stand til at føre Vaaben. Her havde Biskop Hans Svane givet et godt Eksempel ved at nægte sine 7 Søstersønner, der alle var teologiske Studenter, Tilladelse til at rejse bort fra København: »Hvad, vil I hjem, Karle! Nej, her er andet at tage vare. Den sidste danske By maa forsvares, saa længe der er nogen ærlig dansk Mand i Live!« Nogle Steder staar Studenterkorpset angivet som 600 Mand, delt i to Kompagnier. De bevarede »Ruller« viser, at halvtredie Hundrede Mand er indskrevet i 4 Kompagnier.

98

Made with