StormenPaaKøbenhavn_1659

Alverdens Herlighed: »Alle de vornede Sønner, som nu er her i Staden Soldater, og sig vel og tro forholder, skal være løsgiven for deres Fødested, for dem og deres A r­ vinger og Efterkommere, mens det norske Folk, som sig i lige Maade vel holder, skal enten med frie Gaarde eller i andre Maader benificeret vorde, naar Gud giver bedre og roligere Tilstand.« Det er en klog Tanke og en levende Forstaaelse af Fol­ kets Ønsker og Haab, der taler ud af denne, den første kongelige Proklamation, der udsendtes til alle dem, der nu var udset til at deltage i Forsvaret af Fæstningen Køben­ havn. Den er dateret 10. August 1658. Den næste, der udstedtes Dagen efter, taler haarde Ord til dem, der svigter deres rette Herre og Konge og tager Tjeneste hos Fjenden. De vil blive »holdt som vores utro Undersaatter« og blive straffet »paa Privilegie, Gods og Formue«. Saa ved enhver, hvad han har at rette sig efter, og hvad der venter ham, hvis han svigter. Snart efter kommer to dystre Krigsforordninger, hvori udloves Dusø­ rer: 100 Rigsdaler for Angivelse af en Forræder inden for Voldene, 50 Rigsdaler til hver tysk Rytter i svensk Tjene­ ste, som kommer ind til Byen og melder sig i Forsvars­ kommandoen, noget mindre i rede Penge for en tysk Infanterist, men godt Kvarter og rigelig Maaneds-Sold til dem alle. Den 21. August begynder Forordningerne at ligne dem, vi kender saa godt fra vor egen Tid: der beordres Mørke­ lægning. Som det vil ses af vedføjede Facsimile af »Forbud om Lius paa Loffte oc Taarne i denne Tid,« er det Køben­ havnernes Nysgerrighed og deres Mangel paa Respekt for Fjendens Skydning, der allerede for 300 Aar siden gav Aarsag til strenge Paabud: »eftersom erfares fast huer Afften oc allermest om Natten, naar paa Voldene begyndis med Stycker oc Musqueter at skyde i mange Huse her i Staden paa høyeste Loffte oc Taarne L ius at brendes, da endog lettelig eractis kand sligt icke aff nogen ond Forsæt eller Intention at skee, mens meget meere aff den Aarsag,

92