StormenPaaKøbenhavn_1659_II

84 den bragtes til at vige. Det danske Fodfolk formaaede dog ikke at holde Stand, Isen brast under de kæmpende, de danske Tropper maatte vige, Ahlefeldt blev fangen og udveksledes først efter Ros- kildefreden. Kort” efter udnævntes han til Chef for Kongens Liv­ regiment til Hest og fik Kvarter i Hovedstaden. Samme Dag, Karl Gustaf opslog sin Lejr paa Valby Bakke, fik Ahlefeldt Ordre til at sætte Ild paa Københavns Forstæder. Ved det store Udfald, det saakaldte Generaludfald, som de belej­ rede 23. August foretog mod den svenske Indeslutningslinjes højre Fløj, stod Ahlefeldt under Gyldenløve i Spidsen for Rytteriet, der dannede venstre Kolonne. Baade Befalingsmænd og menige udmærkede sig ved denne Lej­ lighed i høj Gråd. Det lykkedes at ødelægge Fjendernes Løbegrave og sløjfe Palisaderne, man erobrede en Del Kanoner og tog benved 600 Mand til Fange. Denne første Sejr bidrog meget til at oplive Modet i den indesluttede Stad. Med 250 Byttere, nogle Dragonkompagnier og en Del Fodfolk deltog han ligeledes under Gyldenløve i Udfaldet paa Amager ved Hollænderbyen. Det svenske Bytteri og Fodfolk blev oprevet, og Karl Gustaf, der ligesom den danske Konge overværede Træfnin­ gen, undgik kun i sidste Øjeblik at blive taget til Fange. I de første Dage af Februar forfremmedes Hans Ahlefeldt til Generallieutenant. Selve Stormnatten havde han Befalingen over Strækningen fra Østerport til Citadellet og bidrog ved sin Uforfær- dethed i første Bække til Sejren. Med Iver og Omsigt tog Ahlefeldt i Løbet af Sommeren fra Hol­ sten af Del i Forberedelserne til at undsætte det belejrede Nakskov og de forskellige Forsøg paa at gøre Landgang paa Øerne, hvilket dog mislykkedes ved manglende Støtte fra de allieredes Side. Ved den Snarraadighed, han udviste ved Angrebet paa Kerteminde 31. Oktober, havde han en væsentlig Del i, at det første Skridt til Fyens Generobring omsider og efter mange Skuffelser lykkedes. I Slaget ved Nyborg førte Ahlefeldt højre Fløj, og blandt Dagens mange kække Mænd blev han Helten, som førte Sejren hjem. Ahlefeldts Liv i Fredstider er snart fortalt. 1661 blev han Amt­ mand over Dragsholm Amt og 1663 Guvernør over Fyen og Kom­ mandant i Nyborg Fæstning. Mere end sine Vaabenfæller Claus og Frederik blev Hans Ahlefeldt knyttet til Danmark, dels ved sit Giftermaal med Sivert Urnes Enke Catharine Sehested, med hvem han fik Raarup (Cathrinebjerg), dels ved Erhvervelser af Glorup