StormenPaaKøbenhavn_1659_II
42 skulde faa Ende. Juleaften gjorde Svenskerne Skinangreb ligesom forrige Aar. Det faldt svært at holde den gode Aand oppe hos Be folkningen, man længtes efter Fred. Smaafægtningerne, der af og til leveredes mod Fjenden, var ikke i Stand til at fylde Sindene. Det gik Svenskerne ligesaa. Da Freden endnu i Begyndelsen af Maj Maaned 1660 ikke var undertegnet, maatte det fra begge Sider for bydes at drive Handel med Fjenden. Endelig sluttedes da Freden den 17. Maj 1660. Københavnerne drog i store Skarer ud for at se den svenske Lejr, og Svenskerne gæstede fredelig den By, som de i næsten to Aar forgæves havde belejret. Forbitrelsens Hede var gensidig afkølet. Hvad Virkning havde Freden paa de Belejrede? Selvfølgelig nød den hele Befolkning, fra Konge til Stodder, det længe savnede, dyrt- købte Gode, nød det i fuldere Drag end nogen Fredsven i Nutiden maaske kan have nogen Forestilling om. Men derover glemtes ikke Krigens Belæring. I Løbet af de følgende ti Aar skabte det udar mede Land en Flaade større end nogensinde tilforn. Og alle de Punkter i Københavns Befæstning, som Belejringen havde paapeget som de svage, forstærkedes ved nye, storartede Anlæg. Flaadens Leje dækkedes mod Søsiden. I Kallebodstrand, hvor »Højenhald« og »Svinetruget« i Forening med Skytset fra Bryghuset kun med Møje havde holdt Fjenden ude, foretoges et uhyre Opfyldningsar bejde. Fra Stormgade østefter lavedes en Halvø, dækket med Volde og Grave, saa at den yderste Bastion, »Bysensten«, i Forening med Christianshavns Vold ganske kunde spærre det smalle Farvand. Alle Bastionerne Volden rundt forstærkedes. Og mellem Østerport og Sundet anlagdes det mægtige Fort »Kastellet«, lige rede til at værne Byens ubebyggede Del og beherske det nordlige Indløb til Havnen. Det var Jordarbejder, der vel kunde staa Maal med, hvad Nutiden har udført, et storladent Forsøg paa at omsætte den vundne Sejr med dens Erfaringer til Arv som Værn for kommende Slægter. Københavns Forsvar 1658—60 indtager en stor, en enestaaende Plads i vor Historie. Det er Folkets største krigerske Bedrift i den historiske Tid. Sejgt og under fortvivlede Forhold som ved Dybbøl, begejstret som den 2. April 1801, da Folk fra Gaden udgjorde Blok skibenes tapre Besætning, kæmpede den Gang aarevis ikke blot Soldater, men en hel Befolkning, indtil de ved deres Udholdenhed havde bragt Sejren hjem og reddét Fædrelandet. Det har ofte været paa Tale at rejse hine tapre Forsvarere af København et værdigt Mindesmærke. Tanken vil vel atter komme
Made with FlippingBook