StormenPaaKøbenhavn_1659_II

30 herved blev husvilde, men man havde Tømmeret i Husene behov til Palissader paa den foranliggende, stærkt medtagne Vold. Endelig lysnede det, da Efterretningen kom om, at den holland­ ske Flaade laa i Hornbæk-Bugten. Alles Tanker i Byen som uden­ for vendte sig mod Nord og kredsede om det afgørende Spørgs- maal: Vil den naa igennem Sundet? K a r l G u s t a f ilede til Kron­ borg for selv at lede Beskydningen, ved Helsingborgs Havn var opkastet Batterier, og den svenske Flaade laa Syd for begge Flanke­ stillinger for at spærre Vejen. Den 29de Oktober hørtes i Køben­ havn fra Kl. 8 om Morgenen Drønene af Skuddene, indtil det ende­ lig henad Kl. 3 atter stilnede af. Det var den morderiske Kamp, der var bleven ført, Tærningspillet, om København skulde bukke under for Hungersnød eller ej. Hvilken Jubel, da man henimod Aften op­ dagede de forreste hollandske Skibe, Førselsskibene, der midt under Slaget havde set Ledighed til at knibe uset ind under den svenske Kyst og slippe ud af Ilden. Som første Mand, der gik fraborde, meldte C h r i s t o f f e r Gab el Kongen om den dyrekøbte Sejr. Og den syntes at skulle blive vidtrækkende. Thi næste Morgen saa man med glad Forbauselse fra Volden, at Fjendens Værker var forladte. Ingen i Løbegravene, Ingen i Skanserne, først langt ude ved Valby Bakke holdt de fjendtlige Ryttere. Det var et Befrielsens Suk, der lød. Glædessalver fyredes fra Volden. Man listede sig ud, først enkeltvis, saa i store Skarer og be- saa Værkerne, Lejren, der saa pludselig var bleven forladt, hvor der endnu stod Kvæg og Bohave efterladt i Skyndingen. Alt var Fest­ stemning paa Søndagen den 31te Oktober; for første Gang siden den 9de August aandede man atter frit, og atter hørte man den gamle, velkendte Lyd af ringende Kirkeklokker og Helligaands Kirkens Sangværk. Dette lille, fredelige Træk gjorde et overordentligt Ind­ tryk. I hele Mellemtiden havde Klokkerne tiet eller kun tjent til Allarmtegn. Man drømte sig fri, og dog var der saa langt igen. En overhæn­ gende Fare var blot overstaaet, men Faren selv var derfor ikke omme. Atter lagde sig Belejringens Tryk over Byen, tbi selv om Fjendens Hovedkvarter nu var i Brøndshøj, bag Skanser fra Belle- høj til Bispebjerg Bakke, begyndte dog snart den gamle Følelse af Usikkerhed og Udsigt til Angreb at indfinde sig. Og nye Farer kom til. Vel havde Hollænderne medbragt Proviant, men ogsaa mange nye Munde at mætte. Der maatte fremdeles spares paa Levnetsmid- ler, da den ugunstige Aarstid stundede til. Vel kunde Vagttjenesten